Artikel top billede

Slut med at taste passwords hele tiden: Sådan får du fremover adgang til Google

Google er træt af alle de passwords, som man hele tiden skal taste ind for at få adgang til sine enheder og konti. Se her, hvordan Android-brugerne nu slipper for de mange passwords.

Vi er alle vant til hele tiden at skulle indtaste passwords på alle muligheder enheder. Men det skal være slut nu, mener Google.

Selskabet er klar med en række forskellige metoder og teknologier, der skal skrue gevaldigt ned for det antal gange, hvor vi dagligt bliver afkrævet passwords.

Den næste version af Android vil således komme til at indeholde flere forskellige metoder til at åbne en smartphone uden først at skulle indtaste en PIN-kode eller lignende.

Den mest markante nye funktion kalder Google for 'personal unlocking.'

Her vil brugerens Android-telefon via Bluetoogh-forbindelsen automatisk låse op, hvis brugeren bærer et Android-smartwatch om håndledet.

Ligeledes vil det blive muligt at indstille telefonen til at kunne huske 'sikre områder' som eksempelvis hjemmet eller kontoret, så telefonen automatisk låser op, når den ankommer til disse steder.

Også Chrome OS-computere vil automatisk kunne låse op uden brug af PIN-kode, hvis de kobles sammen med en Android-telefon, som er åben, ligesom der straks og uden krav om indtastnings af nyt password vil blive givet adgang til brugerens Google-konto.

Chromecast

Google har udviklet et selvstændigt system til at undgå indtastning af alle de passwords til Chromecast.

Her vil gæster - altså venner, familie eller lignende i samme lokale - blive i stand til at overføre videoer og lignende direkte til brugerens enheder uden at der er brug for at koble sig op på et password-krævende WiFi-netværk.

Ifølge Google vil overførslen ske via en såkaldt ultrasonisk kode, som sendes til telefonen for at registrere, om den er i samme lokale som Chromecast.

Minimerer brugen

De nye funktioner fjerner ikke brugen af password, og det er heller ikke ideen.

Den er snarere at minimere det antal gange, hvor brugeren afkræves det samme password igen og igen.

Ifølge Google vil det faktisk kunne føre til bedre sikkerhed, da det måske kan føre til, at folk begynder at anvende forskellige password på deres enheder fremfor - som det ofte er tilfældet i dag - det samme password på alle enheder.

Også Apple er i gang med at kigge på metoder til at minimere antallet af krævede password.

Blandt andet har Apple lanceret fingeraftryks-sensoren TouchID i iPhone 5S, der her dog kun kan anvendes til at åbne telefonen og købe ind i iTunes.

I den kommende iOS 8 vil TouchID imidlertid blive åbnet for tredjeparts-udviklere.

Læs også:

Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook.

Galleri: Her er Googles nyheder - er på vej til dig.

Er Google ved at miste interessen for disse store projekter?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere