Artikel top billede

Ny Skype bindes sammen med Microsofts genistreg

Den nye version af Skype kobles sammen med den største og mest spektakulære nyhed i Windows Phone 8.1. Du får adgang til en personlig assistent.

Skype er netop kommet i nye versioner.

Den, der er rettet mod Windows Phone 8.1, byder på en ekstra overraskelse i form af den digitale assistent, som Microsoft har døbt Cortana.

Det er ikke mindst på grund af netop Cortana, at springet fra Windows Phone 8 til Windows Phone 8.1 bliver stort.

Microsoft har nemlig indbygget en digital, stemmestyret og personlig assistent, som er integreret meget dybt i operativsystemet.

Den første fremvisning af assistenten, som Computerworld var vidne til på Microsoft Build i april, var ganske imponerende.

Specielt overrasker den måde, hvorpå Microsoft har forbundet personlige oplysninger, kontakter, apps og data til en talende enhed.

Assistenten læser dine mails

Ideen er at samle informationer om brugeren og benytte dem som grundlag til at gøre assistenten mere og mere intelligent.

Det gør man gennem at samle data om den daglige brug af telefonen, men også ved at give adgang til indhold i dine mails og dokumenter.

Sidst men ikke mindst kobles assistenten sammen med søgemaskinen Bing for at hente nye informationer fra nettet.

På den måde opbygger Cortana både et detaljeret billede af brugeren og har mulighed for at hente eksterne guldkorn fra nettet.

Så helt praktisk kan man sige til sin telefon, at den skal oprette en aftale i kalenderen på lørdag klokken ti eller bede om et svar på, hvor mange kalorier der er i en banan.

Disse funktioner kan nu også anvendes i Skype, hvor du eksempelvis kan sige til programmet, at det skal ringe til en af dine kontakter.

Den nye version af Skype kan hentes i Windows Store. Det er kun versionen til Windows 8.1, der understøtter Cortana.

Om Cortana kommer i en dansksproget udgave er tvivlsomt.

Lukker for gamle versioner

Microsoft lukker i øvrigt for de ældre versioner af Skype. Det kan du læse mere om her.

En anden funktion i Skype skal sørge for, at du kan kommunikere på arabisk, kinesisk eller spansk, uden at du kan tale et eneste ord af de fremmede sprog.

Chat-programmet skal simultantolke dine samtaler.

Læs også:
Officielt: Microsoft køber Skype for gigant-beløb

Skype indfører Star Trek-teknologi: Sådan kan du tale kinesisk

Her er business-funktionerne i Windows Phone 8.1




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere