Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Fremtidens vigtige valg: Microsoft kan lære en hel del af IBM

ComputerViews: Om få uger samles tusindvis af Microsofts vigtigste partnere på årets vigtigste kongres. Fremtiden er på dagsordenen. Måske bør Microsoft kigge i retning af IBM for at lære en vigtig lektion.

ComputerViews: Der er vigtige ting på dagsordenen, når Microsoft om få uger slår dørene op for årets vigtigste konference: Den globale partnerkonference eller 'World Partner Conference (WPC) med deltagelse af titusindvis af de partnere, der udgør rygraden i Microsofts enorme kommercielle succes i erhvervslivet.

Det er første gang, at Microsofts nye topchef, Satya Nadella, er vært ved en partnerkonference i selskabet, hvis indtjening i meget høj grad er afhængig af det store partner-netværk, der sørger for at udvikle og sælge alverdens special-løsninger til Microsoft-universet.

Det er gået stærkt med udmeldingerne, siden Satya Nadella overtog roret i Microsoft i i februar fra Steve Ballmer.

Microsoft er nemlig slået ind på en ny kurs, der degraderer hovedproduktet Windows til blot at være et middel til at nå kunderne fremfor at være det, som hele Microsoft drejer sig om.

Det kalder Satya Nadella for 'cloud first, mobile first,' og det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Program-cyklus skal op i fart.

For Satya Nadella og Microsoft er kurs-ændringen afgørende. Derfor er det vigtigt for selskabet, at alle partnerne forstår, hvad der sker, så de kan indrette deres produkter og stragier efter det mægtige moderskib.

Microsoft var i 1990'erne og 2000'erne det ubetinget mægtigste it-selskab i verden, men har i de seneste fem-otte år mistet terræn i takt med, at den globale it-dagsorden har skiftet fra software til mobility, cloud og internet-teknologier.

Skal frem i forreste geled

Den store opgave er derfor at få ændret kursen for hele det store Microsoft-univers - inklusive mange tusinde produkter og mange tusinde partnere verden over - og få genetableret sig som en mægtig og indflydelsesrig og indbringende virksomhed helt fremme på 'the cutting edge' af verdens teknologi-udvikling. Som det var engang.

Det hører til historiens gang og markedernes drift, at store virksomheder mister glansen, mens mindre virksomheder bliver store, og alting skifter hele tiden.

Microsoft er da også langt fra det første store it-selskab, der er nødt til at genopfinde sig selv efter at have siddet på verdens tinde i mange år.

Det samme skete for IBM i 1980'erne, da selskabet var blevet en fed og sløv mainframe-kæmpe, der var blevet lidt for vant til at telefonen ringede af sig selv, mens pengene væltede ind. Og samtidig buldrede pc-området, som IBM ganske vist selv var involveret i, men som selskabet ikke desto mindre havde meget svært ved at få gjort indbringende.

Fra konstant at have tjente mere end fem milliarder dollar om året i årevis faldt IBM's indtjening støt og bundede i 1992 med et underskud på gigantiske 8,1 milliarder dollar.

Total ommøblering

I 1993 gik selskabet med ny topchef Louis Gerstner i gang med en omfattende fokus- og organisationsændring af det store selskab:

Forretningsområder, der ikke tjente penge, blev droppet, og selskabet investerede i blandt andet middleware og refokuserede sig som service-selskab og teknologi-integrations-firma med vægt på eksempelvis kunstig intelligens, data-analyse og lignende komplekse emner.

Det gav gevinst.

For Microsoft er udfordringen i dag den samme: Tiden er ved at rinde ud for selskabets guldkalv - software - på samme måde, som tiden løb fra IBM's 80'er-guldkalv - mainframen.

Dengang tog IBM konsekvensen og vendte sig fra hardware-salget og mod service-forretningen.

Det samme er allerede ved at ske for Microsoft, hvor Satya Nadella som ny direktør er ved at vende sig væk fra software-salget og over mod at gøre Microsoft til en service-forretning.

Stor omstilling for partnerne

På partnerkonferencen om nogle uger vil vægten derfor ganske givet blive lagt på at fortælle Microsofts mange partnere, hvordan de skal skifte fokus og indrette sig efter 'mobile first, cloud first'-strategien og dermed accellerere deres omstilling til cloud og (netop) services.

Op gennem 1990'erne lykkedes den lignende omstilling for IBM, der siden har haft en solid position blandt verdens største software- og service-virksomheder.

Kort og godt:

For alle virksomheders topchefer gælder det som bekendt, at:

- Kunderne er vigtigere end produkter.

- Man er nødt til at forstå, hvad man tjener penge på - og ikke tjener penge på.

- Man er nødt til at tage konsekvenser af ovenstående - både når det gælder organisation, udvikling og produktfokus.

Det var noget, som IBM lærte på den hårde måde i 1980'erne.

Og det er noget, som Microsoft først i de senere år har erkendt og taget konsekvensen af.

Lykkes denne manøvre, kan det meget vel være, at Microsoft igen kan finde fodfæste og blive indflydelsesrig og mægtig som i gamle dage.

Hvad mener du? Er Microsoft og Satya Nadella på rette vej til igen at blive dagsordensættende og blandt verdens mægtigste?

Læs også:

Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren

Styresystemernes tid er ved at være omme

Microsofts innovative ideer: Her er Windows' fremtid

IBM mister terræn - bankes af pinden som verdens næststørste softwarefirma

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere