Artikel top billede

Betal med Mobilepay i andre apps

Danske Bank tilbyder nu app-udviklere, at de kan lade kunderne betale med Mobilepay.

Den succesfulde app Mobilepay tager nu endnu et skridt ind på scenen for mobilbetaling. Danske Bank, der står bag app'en, tilbyder fremover app-udviklere, at de kan lade kunderne betale med Mobilepay. Det skriver Politiken.

Dermed behøver kunderne ikke tage dankortet op af lommen eller indtaste kortoplysningerne, hvis de allerede benytter Mobilepay. 1,2 millioner danskere har installeret app'en, og 68 procent er ikke kunder i Danske Bank.

"Vi har store forventninger til det. Vi tror, at perspektiverne er rigtig store. Vi starter i dag med Scanomat, og gør os nogle erfaringer, men vi tror, at der er mange, der har en app eller vil bygge en app, der vil bruge vores løsning," siger Mark Wraa-Hansen, der er chef for Mobilepay-divisionen i Danske Bank.

Alle landets virksomheder får muligheden fra oktober, men Scanomat, der står bag tusindvis af automatiske kaffebryggere, begynder at bruge løsningen allerede nu, skriver Politiken.

I Scanomats app, Topbrewer, kan kunder bestille kaffe, når de står foran en af Scanomats mange automater.

Når de kaffetørstige kunder har valgt den drik, de ønsker, ryger de automatisk over i Mobilepay-app'en, hvor de kan ordne betalingen.

Straks efter går maskinen i gang med at brygge kaffen - Scanomat lover ifølge avisen, at det ikke tager mere end 20 sekunder.

Danske Bank regner med, at mange app-udviklere vil være interesserede i at koble sig op på Mobilepay-systemet.

"Vi har talt med flere virksomheder, der fortæller, at brugerne ofte falder fra, lige så snart de skal indtaste deres kortoplysninger. Det kan den her løsning måske hjælpe virksomhederne med," siger Mark Wraa-Hansen.

Læs også:

Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker

81 pengeinstitutter vil have Mobilepay ned med nakken

Betal med MobilePay i Netto og Bilka




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere