Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Nyt job? Syv tips til at falde godt til i et ungt it-team

Det kan give kultursammenstød og kurrer på tråden, når erfarne it-folk ansættes i unge teams eller i små, frembrusende it-firmaer. Se her, hvordan du undgår bataljerne.

Den danske it-branche er præget af en pæn medarbejder-omsætning, og der er rift om it-folk med gode kompetencer.

Det er derfor ikke ualmindeligt, at modne og erfarne it-folk bliver ansat i yngre virksomheder eller i teams præget af unge medarbejdere, der ganske vist er dygtige og vidende, men ikke nær så erfarne.

Her får du syv tips til at 'blende ind' og falde til, hvis du som moden medarbejder bliver ansat i et ungt firma.

Ikke ung med de unge - opfør dig alders-svarende

Det kan godt være, at du nu skal til at tilbringe dine arbejdsdage med kolleger, der er langt yngre, og som ikke har familie og forpligtelser at komme hjem til.

Men det har du. Og det bør du holde fast i, selv om de andre kan arbejde hele aftenen eller måske skal i byen en torsdag aften.

Fremfor at løbe med flokken bør du lade dit arbejde tale for sig selv. Du er jo efter alt at dømme blevet ansat på grund af din tekniske ekspertise - og ikke fordi du ventes at opføre dig som en 20-årig.

Lad være med at isolere dig

Når det er sagt, så er det vigtigt, at du ikke isolerer dig i dagligdagen. Bland dig i diskussionerne (også selv om du har hørt det hele før), deltag i nogle af arrangementerne uden for arbejdstid, vær social og åben.

'Work smarter, not harder'

Det er en udpræget tendens i unge, sultne teams og i - ikke mindst - mindre (iværksætter)-virksomheder, at man ikke går så meget op i klokken.

Det gælder både arbejdstid og tid på dagen. Her er det ikke så vigtigt, om det er eftermiddag, aften eller nat. Det kører bare derudad.

Vil du ikke være med det, må du trække på din erfaring og din ekspertise til at få løst opgaverne mere effektivt og hurtigere, så du kan komme hjem til tiden.

Det kan sagtens være, at dine yngre kolleger vil kunne lære noget af dig, når det handler om at arbejde effektivt, så også de slipper for at sidde på kontoret i 16-timers stræk.

Vær åben om dine behov

Vær åben om dine behov, der jo meget vel kan være anderledes end de øvrige it-ansattes behov. Det giver mulighed for langsigtet planlægning af dine arbejdstider.

Ingen har lyst til at være bremseklodsen, der står i vejen for færdiggørelsen af en release, så det handler om at kunne tænke mere langsigtet.

Del ud af din viden

Vær endelig ikke nervøs for at dele ud af din visdom, som du jo har opsparet gennem dine år i branchen. Den har mange af dine unge kolleger ikke, og de vil rigtigt gerne lære af dig. Du kan med god grund opfatte dig selv og agere som en slags mentor.

Respekter dine unge kolleger - alder er ikke alt

Vis dine unge kolleger respekt, selv om du er ældre og mere erfaren og har prøvet det hele før. Tænk på, hvordan du selv var, og hvilke behov du selv havde, da du var på deres alder.

Fokuser på opgaverne

Husk altid på, at du er blevet ansat til at løse opgaver. Og så længe du gør det godt, er alt godt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere