Artikel top billede

Foto: AMD

Salget af grafikkort styrtdykker - vil priserne følge med?

Grafikkortproducenterne har haft et par gyldne år, og priserne på de tunge beregningsmaskiner til grafik er i top. Men nu styrtdykker salget. Se hvorfor og hvad det betyder for prisen.

De nye og kraftige grafikkort er dyre, men nu ser det ud til, at priserne får et solidt nøk nedad, fordi de store producenter er ved at brænde inde med store partier af skærmkort på deres lagre.

Grafikkortselskaberne har haft gode tider de seneste par år, dels på grund af nye processorer og spændende produkter, dels fordi internettet har oplevet en ny guldgravertid, efter at folk fik øjnene op for spekulation i internetvalutaen Bitcoin.

De digitale penge graves op af internettets muld gennem regnekraft, og den opgave løses meget elegant af de kraftige processorer, der sidder på de moderne kort.

Det har ført til en meget høj efterspørgsel på de nye skærmkort, hvilket har betydet unormalt høje priser i butikkerne.

Kort som Radeon R9 290X er faktisk blevet solgt til priser, der ligger tæt på det dobbelte af den vejledende udsalgspris.

Det skriver Hardware.no

Interessen for at bruge skærmkort som Bitcoin-gravemaskiner er dog kølet gevaldigt af efter den gigantiske nedtur for valutaen sidste år, hvor Bitcoin kom i frit fald, og værdien høvlede ned.

Læs også: Bitcoins kunne have gjort dig til millionær - kan du nå det endnu?

Samtidig har det vist sig at være mere effektivt at benytte specialiseret hardware til beregningerne, og det kan nu mærkes på grafikkortmarkedet.

Svigtende købelyst og mange brugte kort til salg, i kombination med, at der ikke er sket de store spændende landvindinger i grafikteknologien i år, sender salget i bund.

Ifølge websiden DigiTimes ligger nedgangen i salget et sted mellem 30 og 40 procent.

Lavere priser?

Vi kender naturligvis ikke producenternes prisstrategi, men det er ofte en logisk konsekvens, at lav efterspørgsel giver lavere priser.

AMD har da også allerede taget hul på en prissænkning i midten af maj måned, hvor prisen på Radeon-kortene blev reguleret.

Hvis dette kvartal igen viser et dårligt salg, vil der også være en del butikker, som brænder inde med store kort-beholdninger på deres lagre. De kan blive skudt af gennem rabatter på skærmkort.

Så hvis du er på jagt efter et nyt grafikkort, kan det give god mening at holde øjnene åbne i den kommende tid, for der er en rimelig god chance for, at du kan få et godt tilbud op under neglene i løbet af sommeren.

Læs også: Nvidias mobile Android-konsol kommer i juni




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere