Artikel top billede

To gamle danske it-fjender går sammen om fælles aftale

Trods gamle stridigheder er det lykkedes for fagforbundene HK/Privat og Prosa at indgå fælles aftaler hos it-gigant med flere afdelinger i hele landet. Nu taler fagforbundene om flere lignende aftaler i it-branchen.

It-fagforeningerne Prosa og HK har aldrig rigtig været kammerater med hinanden.

Forholdet mellem de to organisationer blev da heller ikke ligefrem bedre, da Prosa for tre år siden tabte en længe overenskomst-fejde mod it-selskabet CSC, hvorefter HK stod klar til at samle CSC-medarbejderne op med en ny overenskomst.

Men nu går Prosa og HK/Privat sammen med fagforbundene IDA, Djøf og Dansk Magisterforening om en treårig fælles overenskomst for 750 funktionærer hos CGI (tidligere Logica), som indtil nu har haft en overenskomst alene med HK.

Aftalen betyder blandt andet, at kvinder hos CGI får forlænget deres barselsperiode fra 14 uger med fuld løn til 20 uger med fuld løn, men mændene kan se frem til en forlængelse fra to til fire uger med løn under barsel.

Samtidig får CGI tillidsrepræsentanter på alle virksomhedens lokationer i Ballerup, Nørresundby, Herning, Kolding og Aarhus, hvilket CGI-medarbejderne ikke har haft før.

Fagforeningerne oplyser i en pressemeddelelse, at ud over bedre barselsmuligheder og repræsentation kan CGI-medarbejderne med overenskomsten se frem til en fritvalgskonto, som de kan bruge til virksomhedsaktier, feriefridage og pension.

Forventer flere it-aftaler

Hos it-selskabet CGI er der glæde at spore over den nye overenskomst.

Især hæfter CGI Danmarks direktør, Martin Petersen, sig ved, at der nu kun er én overenskomst frem for et kludetæpper af aftaler med de forskellige fagforbund.

"Processen har været yderst positiv, og de involverede organisationer skal alle have ros for en meget konstruktiv dialog," udtaler Martin Petersen i pressemeddelelsen.

Med rygstødet hos CGI har fagforeningerne samtidig fået blod på tanden om mere samarbejde i fremtiden.

"Sammen med de andre organisationer vil vi nu arbejde for at få flere overenskomster som denne i it-branchen," forklarer formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, i den fælles pressemeddelelse fra Prosa og HK/Privat.

Fagforeningerne holder i dag klokken 17 pressemøde om deres fælles fodslag hos CGI.

Læs også: 
Fagforbund: Derfor er 2.500 danske it-folk fyret




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere