Artikel top billede

Massiv internet-overvågning kan udløse kæmperegning til staten

Flere års forgæves logning af danskernes internet-adfærd har kostet millioner af kroner hos teleselskaberne. Nu kan det komme på tale, at teleindustrien sagsøger staten for den kiksede data-opsamling.

En stor sejr.

Sådan betegner Teleindustriens direktør, Jakob Willer, Justitsministeriets nylige aflivning af den kæmpemæssige dataindsamling, der har fundet sted de seneste syv år om danskernes internet-adfærd.

For teleselskaberne har i de forgange år været lovmæssigt forpligtede til at indsamle og opbevare den såkaldte sessionslogning, hver gang danskerne har bevæget sig ud på nettet, hvilket har kostet teleselskaberne millionvis af kroner i udstyr.

"Det har været dyrt i lagerkapacitet at opbevare alle disse data, fordi sessionslogningen har udgjort langt størstedelen af de data, der er blevet gemt," fortæller Jakob Willer.

Han anslår, at teleselskaberne årligt har betalt omkring 50 millioner kroner for både sessionslogningen på nettet og logningen på mobiltelefoner.

Han ønsker ikke at sætte tal på, hvor meget den nu fjernede sessionslogning har kostet telebranchen.

Vi tager den først internt

Efter at armene er kommet ned oven på sejren om at få fjernet sessionslogningen, fortæller Jakob Willer, at teleselskaberne 'snarest muligt' skal mødes og diskutere, om de vil kræve erstatning for den nytteløse internet-overvågning.

"Teleselskaberne har haft en masse dokumenterede udgifter for den ubegrundede logning. Derfor skal vi have drøftet internt, om en egentlig erstatningssag kan komme på tale," siger han.

Jakob Willer erkender, at disse udgifter i sidste ende er blevet tørret af på kunderne, da teleselskaberne "ikke trykker deres egne penge" og derfor igennem årene har søgt at få deres logningsudgifter tilbage igennem højere priser for kunderne.

Grotesk lang logningstid

Hvornår og hvem meget kompensation, teleselskaberne søger at få vredet ud af staten, ønsker han ikke at udtale sig om på nuværende tidspunkt.

"Vi skal lige have analyseret situationen og seriøst drøfte, om der skal søges erstatning. For det er jo grotesk at opretholde denne logning i så mange år, uden at det har ført til efterforskningsmæssige resultater," siger Jakob Willer.

Han nævner også, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt det vil føre til lavere tele-priser, hvis teleselskaberne gør alvor af deres nuværende raslen med sablen og sagsøger staten.

"Vi skal som sagt snarest mødes og diskutere, hvordan vi skal reagere på denne situation. Den tager vi ikke igennem pressen," lyder det fra Teleindustriens direktør.

I en mail til Computerworld skriver Justitsministeriet: 

"Erhvervslivet har efter Justitsministeriets opfattelse ikke krav på erstatning i anledning af reglerne om sessionslogning."

Læs også:
Jubel og forundring over stop for dansk internet-overvågning

Omstridt dansk internet-overvågning bliver droppet

Knald eller fald: Omstridt dansk overvågning kan blive fortid i dag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis