BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

Microsoft og Salesforce i opsigtsvækkende alliance: Her er de nye løsninger

To af verdens mest anvendte cloud-leverandører har pludselig indgået en alliance, så helt ny software er på vej til brugerne.

Microsoft storhitter med Office 365, og Salesforce.com tromler løs på CRM-markedet.

Nu har de to selskaber, hvis cloud-løsninger allerede er dominerende på hvert deres it-marked, indgået et overraskende partnerskab.

Det meddeler Microsoft og Salesforce i en fælles pressemeddelelse, hvor budskabet er, at partnerskabet skal føre til en tættere integration af Salesforces CRM-apps og Microsofts Windows- og Office-løsninger.

"Vi er begejstrede over at indgå et partnerskab med salesforce.com og at hjælpe kunderne i en mobil verden, hvor cloud er udgangspunktet," udtaler Microsofts direktør Satya Nadella.

Konkret vil samarbejdet betyde, at Salesforce i langt højere grad vil komme til at hænge sammen med Microsofts Office 365 og Azure, ligesom der kommer nye løsninger til Windows.

Marc Benioff, der er CEO i salesforce.com, udtaler, at det handler om at bygge broer, så kunderne kan blive mere produktive.

Konkurrenter - og nu partnere

Samarbejdet kan give god mening for de mange virksomheder, der både anvender Microsofts og Salesforces løsninger, men er overraskende, fordi selskaberne blandt andet er direkte konkurrenter på CRM-markedet, hvor Microsoft forsøger at gøre Salesforce kunsten efter med nye cloud-løsninger i Dynamics-universet.

Her er de konkrete produktnyheder, som samarbejdet i første omgang vil føre til:

Salesforce1 kommer til Windows og Windows Phone 8.1. Et preview ventes til efteråret, mens den endelige løsning vil være klar i 2015.

Salesforce og Office 365 bliver kædet sammen, så det bliver langt lettere at tilgå det relevante indhold - eksempelvis vil man kunne tilgå og samarbejde om Office-dokumenter fra Saleforce.

Man vil også kunne anvende OneDrive for Business og SharePoint Online som intererede storage-løsninger til Salesforce.

Der kommer også en ny Salesforce-app til Outlook, og det skal blive nemmere at anvende Salesforce-data i Excel og i Power Bi til Office 365.

Læs også:

Sådan vil Salesforce.com tromle videre: Har en plan

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps i 2014

Microsofts nye Office-plan: Sådan skal løsninger fungere nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren