Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

Dansk CSC-selskab sætter ansatte på porten

CSC-selskab fritstiller medarbejdere med omgående virkning. Århus-afdeling bliver hårdest ramt.

CSC-selskabet CSC Scandihealth har mandag opsagt 18 medarbejdere, der ifølge Computerworlds oplysninger er blevet fritstillet med omgående virkning.

CSC Scandihealth har hovedkvarter i Århus, og selskabet oplyser, at 14 af de fyrede medarbejdere har haft deres daglige gang i afdelingen i Århus, mens de fire har haft funktioner i hovedkvarteret på Retortvej i Valby i København.

Ifølge Computerworlds oplysninger blev CSC-medarbejderne mandag samlet til fællesmøde, hvor selskabets ledelse begrundede fyringsrunden med dårlig økonomi og udfordringer med at indhente nye kontrakter.

'Mindre tilpasning'

Computerworld har dagen igennem forsøgt at indhente en kommentar fra CSC.

Men CSC's kommunikationschef, Markus Bjørn Kraft, meddeler i en kortfattet mail til Computerworld, at selskabet alene har denne kommentar til Computerworlds oplysninger:

"CSC kan bekræfte, at virksomheden den 26. maj har sagt farvel til 18 medarbejdere. Opsigelserne er et udtryk for en relativ mindre, men beklageligvis nødvendig, kapacitetstilpasning. Dette skyldes at CSC løbende tilpasser sin kapacitet til kundernes nuværende og fremtidige behov," siger adm. direktør i Danmark Jørgen Jakobsen.

Vi har ikke yderligere kommentarer.

Skarp nedgang i indtjening

CSC Scandihealth har været en af CSC's guldkalve i en årrække.

Væksten i omsætningen faldt dog brat i fjor, da omsætningen i CSC Scandihealth faldt fra 429 millioner kroner til 401 millioner kroner.

Også indtjeningen faldt brat fra 27 millioner kroner til blot otte millioner kroner, hvilket bestyrelsen dog alligevel fandt tilfredsstillende i 'et trængt marked.'

Det kan du læse mere om her: Dansk CSC-selskab hoster: Men ledelsen er tilfreds.

Ifølge CSC kommer kunderne ikke til at kunne mærke, at de pågældende medarbejdere er blevet fyret.

Ved du noget? Send en mail til dan.jensen@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren