Artikel top billede

Microsofts mobile løsninger: Det har giganten lært af fortidens fejl

Microsofts første bud på en tablet-pc kom allerede i 2001, og det har krævet både hårdt arbejde og bitre erkendelser undervejs for at nå frem til i dag, hvor selskabet netop har lanceret den meget roste Surface Pro 3.

Udviklingen i it-industrien kan gå rasende hurtigt.

Det gælder ikke mindst i forhold til de mobile produkter, hvor tablet-pc'er og smartphones på ganske få år har revolutioneret it-markedet.
 
Gamle tele-konger som Nokia blev knockoutet af Apple og Google, og apps blev pludselig et it-ord, som selv bedstemødre tog til sig.

Men faktisk går udviklingen af de mobile produkter efterhånden ganske mange år tilbage.

Smartphonen blev ikke opfundet af Apple i 2007 med den første iPhone. Et bedre bud på det første smartphone-lignende produkt er IBM's Simon fra starten af 1990'erne.

Og selv om det først var i 2010, da Apple kom med den første iPad, at markedet for tablets for alvor fik et mainstream-gennembrud, havde konceptet rumlet i it-industrien mange år før iPad-lanceringen.  

Bill Gates og tablet-visioner

Microsoft-stifter Bill Gates præsenterede sine visioner for tablet-pc'en på Comdex-messen i Las Vegas i 2000.

Allerede året efter var han tilbage på scenen på den nu hedengangne it-messe. Denne gang havde han en stribe konkrete tablet-produkter med, som han viste frem for publikum.

Se keynoten herunder (tablet-pc'erne bliver præsenteret omkring 03:13):

Selv om Bill Gates og Microsoft altså både havde visionerne og produkterne klar allerede omkring årtusindskiftet, var det først med selskabets Surface-tablets, der blev lanceret i 2012, at selskabet for alvor meldte sig ind i kampen mod Apples iPad.

Lidt det samme gør sig gældende med smartphones, hvor Bill Gates for et par år siden på den amerikanske tv-station CBS meget åbent erkendte, at det var et eksempel på et område, hvor Microsofts innovation ikke havde været god nok.

"Der er mange ting - som mobiltelefoner - hvor vi ikke var ret hurtigt ude og førte an," sagde han blandt andet - og blev så spurgt af intervieweren: Hvorfor ikke - overså I det?

"Det er kompliceret ... Vi overså ikke mobiltelefonerne, men måden, vi greb det an på, gjorde det ikke muligt for os at tage lederskabet. Så det er helt klart et fejltrin," udtalte Bill Gates til CBS.

Se scene-interview med Microsoft

Der er dog en del, der tyder på, at Microsoft nu har fundet den gyldne mobility-formel, der for alvor kan give selskabet en stærk position på markedet, der hidtil i høj grad har været domineret af iOS og Android.

Et eksempel er den meget roste Surface Pro 3, som selskabet netop har lanceret.

Men også de ganske glimrende Office-apps, som selskabet tidligere i år lancerede til Apples iPad.

Og selskabets CRM- og ERP-software, der også bliver redesignet til den mobile tidsalder, hvor cloud er omdrejningspunktet.  

Men hvorfor skulle der gå omkring et årti, fra Bill Gates præsenterede sine visioner for tablet-pc'er, til Apple slog igennem med iPad - og yderligere et par år, før Microsoft selv var klar med Surface?

Microsofts danske teknologidirektør, Ole Kjeldsen, stiller op til et interview om erfaringerne med at udvikle mobile hardware- og softwareløsninger i næste uge på Computerworlds konference The Mobile Wave.

Hør om Microsofts mobile strategi - og om hvor vi bevæger os hen med mobility.

Der vil være rig mulighed for, at du også selv kan stille spørgsmål til Microsofts teknologidirektør, så du kan blive klogere på selskabets konkrete mobility-satsninger og måske også få svar på dine egne overvejelser om, hvordan mobile løsninger kan anvendes i din virksomhed.

Du har mulighed for at stille konkrete spørgsmål til Ole Kjeldsen ved at sende en mail til k.stensdal@cw.dk

Hør også vores internationale keynote, Dietmar Dahmen, fortælle om, hvorfor mobility ikke længere kun handler om smartphones og tablets, men er nu ved at gennemtrænge stort set alle aspekter af vores liv.

Det er gratis at deltage på The Mobile Wave, men der er et begrænset antal pladser - så skynd dig at tilmelde dig her.

Læs også

Næste mobility-bølge: Her er fem ting du skal satse på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer