Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Leverandør søges: Stor offentlig it-løsning til alle danskere

En af Danmarks mest omfattende digitale løsninger ryger i genudbud til august. Her er det ikke kun kontraktsummen, som vinderen af udbuddet tjener penge på.

Digital post-løsningen til omkring 4,7 millioner danske borgere over 15 år og landets cirka 650.000 virksomheder bliver snart sendt i genudbud.

Det sker, efter at det Nets- og Post Danmark-ejede selskab eBoks til næste sommer har siddet som landets digitale post-mester i fem år. 

Kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen forklarer til Computerworld, at udbuddet er ganske udramatisk.

For genudbuddet skyldes simpelthen, at den fireårige kontrakt med eBoks samt den aftalte forlængelse på ét år løber ud om et års tid.

Ikke desto mindre giver udbuddet af den omfattende løsning travlhed på gangene hos Digitaliseringsstyrelsen.

"Når man kører sådan et EU-udbud, er der en hel proces omkring bekendtgørelse, kontraktmateriale og valg af leverandører at tage hånd om," forklarer hun.

Kortere kontrakttid

Den kommende aftale om Digital post kaldet DP2 vil i næste omgang formentlig køre i kortere tid end den nuværende kontrakt på fire år med mulighed for et års forlængelse.

"Det skyldes, at der sideløbende med dette genudbud (DP2) arbejdes med et fremtidigt genudbud (DP3), som blandt andet skal afspejle de strategiske overvejelser om fremtidens digitale kommunikation med det offentlige, som forventes indeholdt i den næste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi," fortæller Lone Berglykke. 

Hun ønsker ikke at tale om, hvilket økonomisk luftlag den kommende Digital post-kontrakt kommer til at svæve i.

Kontorchefen oplyser samtidig, at kontrakten med eBoks indgået i 2009 lød på et etableringsvederlag på 15 millioner kroner samt en bonusmulighed på tre millioner kroner. 

Ethvert brev er penge

Ud over kontraktsummen for at levere den fulde Digital post-service indgår også aftaler om myndighedstilslutning på 5.324 kroner per tilsluttet myndighed og priser per afsendt brev.

Brevprisen svinger som hovedregel et sted mellem 64 øre og maksimalt 6,75 kroner per forsendelse alt afhængig af størrelse. Myndigheder med mere end en halv million årlige forsendelser kan samtidig opnå volumenrabat.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at udbudsmaterialet ligger klart i slutningen af august, og det oplyses, at den kommende løsning med navnet DP2 vil blive udbudt med mindre ændringer i forhold til den nuværende løsning.

Læs også:
Hård kritik af e-Boks: Direktøren svarer igen

3,3 millioner danskere skal med: Vil gigantisk it-projekt kunne lykkes?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere