Virus-bagmand risikerer 15 års fængsel

En rumæner, som ændrede små detaljer i sidste års Blaster-orm, risikerer 15 år bag tremmer, hvis han bliver dømt efter verdens strengeste lov om it-kriminalitet.

En rumæner, som ændrede små detaljer i sidste års Blaster-orm, risikerer 15 år bag tremmer, hvis han bliver dømt efter verdens strengeste lov om it-kriminalitet.

15 års fængsel - det dobbelte af, hvad voldtægtsforbrydere risikerer. Sådan kan straffen komme til at lyde for Dan Dumitru Ciobanu, som står tiltalt ved en rumænsk domstol for at have sendt en variant af sidste års Blaster-orm ud, Blaster.F.

24-årige Dan Dumitru Ciobanu har ifølge det rumænske politi tilstået, at han ændrede navnene på mapperne i den oprindelige Blaster-orm og oversatte teksten til rumænsk.

Det førte ganske vist kun til, at omkring 1.000 computer blev inficeret med den nye variant, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er kun en brøkdel af den skade, som den første udgave af ormen forvoldte, men den oprindelige bagmand er ikke identificeret.

Verdens strengeste lov om it-kriminalitet, den rumænske, tager dog ikke umiddelbart det store hensyn til, at det ikke lykkedes Dan Dumitru Ciobanu at gøre den store skade. Bliver han dømt, kommer straffen til at lyde på mellem tre og 15 års fængsel.

Den tiltaltes advokat påpeger over for Reuters, at der for hans klient blot var tale om en leg, som udviklede sig til kriminalitet. Men Rumæniens vicekommunikationsminister, Adriana Tacau, forsvarer den strenge lovgivning, også selv om den rammer eksperimenterende teenagere.

- Hvis unge programmører er nysgerrige efter at se, hvordan sådanne programmer virker, så bør de også være nysgerrige efter at kende de juridiske konsekvenser, siger hun til Reuters.

Sagen mod Dan Dumitru Ciobanu har sat gang i en debat om det rimelige i at straffe virus-bagmænd så hårdt, men for Rumænien er sagen principiel. Landet har masser af dygtige programmører og forsøger at tiltrække udenlandske selskaber, som kan gøre brug af deres kundskaber.

Derfor vil Rumænien distancere sig fra både virus-magere, piratkopierings-ringe og andre it-
kriminelle, som nabolandene i Østeuropa har svigtende held til at bekæmpe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere