Ovenpå skandalen om de fritflyvende datasæt hos betalingsgiganten Nets har hele Danmarks skattefar kigget sine interne arbejdsgange igennem.
Det skyldes, at Skat naturligvis ikke ønsker, at danskerne skattedata havner ude af huset.
"Sagen har da givet anledning til, at vi har haft vores interne procedurer oppe på skrivebordet og genbesøgt dem, men det har indtil videre ikke givet anledning til nogle ændringer," forklarer Skats it-direktør jan Topp til Computerworld.
Efter et formodentlig læk af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattepapirer til dagbladet BT i sommeren 2010, har Skat løbende strammet op på flere fronter.
Der er således blandt andet blevet indført 'sikker print', så printjobs kun kan aktiveres med et chipkort ude ved en printer, så fortrolige papirer ikke ligger og flyder.
Derudover har Skat også indført et revideret 'adfærdskodeks'.
Påtale eller fyring
Jan Topp fortæller, at adfærdskodekset beskriver god skik og brug for Skats medarbejdere i forhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven og ikke mindst persondatalovgivningen.
"Adfærdskodekset fortæller, hvad man må og ikke må, og hvilke sanktioner, der kommer i spil, hvis man overtræder det," lyder det fra Jan Topp.
Han fortæller, at dette kodeks for god, offentlig forvaltning går hånd i hånd med en masse andre data-sikkerhedsmekanismer hos Skat.
Mekanismerne tæller blandt andet stikprøvekontrol, underskrivelse af tavshedspligt i ansættelseskontrakten, revision fra rigs- og statsrevisorer samt ikke mindst rollebaseret adgang til systemerne.
"Rollebaseret adgang betyder eksempelvis, at den pågældende medarbejder tildeles rettigheder i systemet til at se dét, som er nødvendigt for at kunne løse vedkommendes opgave," siger Jan Topp.
It-direktør uden adgang til it-systemer
Eksempelvis har Jan Topp som it-direktør hos Skat ikke selv adgang til de fagsystemer, hvor alle danskernes skatteoplysninger ligger gemt.
"Jeg har kun adgang til de systemer, som er relevante i forbindelse med, at jeg kan udføre mit job som it-direktør," forklarer han til Computerworld.
Jan Topp fortæller, at hvis der viser sig at være uhensigtsmæssigheder i adgangen til folks data, så vil der blive sat en undersøgelse i gang.
"Sådan en undersøgelse kan føre til påtale og i yderste og meget sjældne tilfælde en afskedigelse," siger han.
Folk er det svageste led
Skats it-direktør ønsker ikke at kommentere på, hvordan systemerne er sat op internt herunder hvilke uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, der kan sende øjenbrynene op til hårgrænsen hos Skats sikkerhedsfolk.
"Men hvis du spørger mig om, hvorvidt vi kan udstede en 100 procent garanti, så er svaret nej. For selvfølgelig kan vi sætte systemer op med alverdens passwords, så vi ikke kan lave andet end logge på systemer hele dagen, men i sidste ende har vi med mennesker at gøre," siger Jan Topp.
"Når man har en betroet myndighedsopgave med behandling af konfidentielle datasæt, er det selvfølgelig vores forventning, at alle tager den myndighedsopgave seriøst. Det er i hvert fald det, som vi tjekker, når vi ansætter folk, informerer om procedurer og følger op med stikprøver," fortsætter han.
Jan Topp vurderer samtidig, at et system, hvor kun ganske få betroede medarbejdere har adgang til data-guldet, ikke er en farbar vej.
"Vi har jo mange forskellige sagsbehandlere, som har adgang til forskellige systemer. Ellers skulle vi optimalt have én sagsbehandler per borger, så vi aldrig var i tvivl om, hvem fejlslagne sager peger tilbage på, men det er jo ikke realistisk at udføre i praksis," siger Skats it-direktør.
Det kan vi lære af Se og Hør-skandalen
Nets og IBM har kendt til data-lækager i lang tid
Alle kundeservice-folk i Nets har adgang til følsomme kort-data