Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft skovler penge ind: Løber fra alle de andre

Softwaremarkedet er under voldsom forandring, men det er stadig en gammel kending som Microsoft, der fører an - og i overbevisende stil. Se de største software-virksomheder her.

En ny opgørelse fra IDC viser, at Microsofts omsætning på softwaremarkedet fra 2012 til 2013 voksede med 12,2 procent.

I samme periode steg IBM's omsætning med 1,2 procent, Oracles voksede med 2,5 procent, og SAP øgede omsætningen med 6,4 procent.

Markedsandelene ud fra 2013-omsætningen fordeler sig således:

Microsoft: 17,8 procent.
IBM: 8 procent.
Oracle: 7,9 procent.
SAP: 4,9 procent.
Symantec: 1,7 procent.
Andre: 59,7 procent.

Her er væksten størst

Det er interessant, at Microsoft er den eneste af de fem største leverandører, der øgede markedsandelen fra 2012 til 2013, mens de øvrige leverandører enten oplevede mindre fald eller blot stilstand i forhold til markedsandelen.

Samlet set steg omsætningen på det globale softwaremarkedet i 2013 med 5,5 procent til 369 milliarder dollars - omkring 1.992 milliarder kroner.

IDC peger i opgørelsen på, at væksten primært kommer big data og analytics, samarbejdssoftware og anden forretningssoftware.

"Software til data management, data-adgang og informations-deling fortæstter med at drive væksten i den overordnede software-industri," udtaler IDC-analytiker Henry D. Morris.

Et marked i forandring

IDC-analysen er meget lig den, vi skrev om for nylig fra PricewaterhouseCoopers, der har analyseret softwaremarkedet med udgangspunkt i årsregnskaber fra verdens 100 største softwareleverandører.

Her ligger også Microsoft, IBM, Oracle og SAP som de fire største, mens Symantec er erstattet af Ericsson på femtepladsen.

PricewaterhouseCoopers spår i øvrigt store forandringer på softwaremarkedet:

"Adskillige hardwarevirksomheder dukker op på listen for første gang - Dell dukker eksempelvis på som nummer 64 for første gang."

"Inden længe vil vi formentlig se endnu flere ikke-traditionelle komme ind. Eksempelvis tøj-virksomheder, der leverer sundheds- og fitness-informationer ved at analysere og rapportere information fra sensorer i klæderne. Eller enheder, der leverer værdifuld data om energi-forbrug til deres erhvervskunder," skriver PwC videre i rapporten.

"Efterhånden som alle typer af produkter bliver en standardvare, har virksomhederne kig på værdien i software for at kunne komme ind på nye markeder."

Også softwaremarkedets konge, Microsoft, er i fuld gang med at omstille sig en ny tid- læs meget mere om det her.

Læs også:

Softwaremarkedet under voldsom forandring: Her er de nye vindere

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er fremtiden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere