Artikel top billede

Illu: Macworld.

Medie: Apple står klar med 65 millioner iWatches

Apple står klar med sit smarte ur, og 65 millioner ure bliver langet over disken allerede i år, lyder rygterne. Andre mener, at æblegiganten allerede er kommet for sent med iWatch. Kom med på en rundtur gennem rygteland.

Rygterne omkring Apples smarte ur vokser næste hurtigere end forventningerne til salget af et nyt Apple-produkt.

Ifølge avisen Economic Daily bliver Apples iWatch lanceret i tredjekvartal i år, eller mere konkret i perioden juli til september.

Og Apple har ifølge den britiske udgave af Macworld en forventning om at sælge 65 millioner ur-enheder allerede i år.

I den modsatte ende af rygtebørsen dømmer analytikerne allerede Apples kommende ur ude.

"Hvis Apple ikke er klar med et smart ur inden to måneder, er det for sent," siger analytiker Trip Chowdhry fra Global Equities Research, og fortsætter:

"Hvis det ikke sker, bliver produktet irrelevant og Apple bliver et 'zombie-selskab'."

Ikke først med bedst

Andre har bidt mærke i hvad Apple-chefen Tim Cook sagde i forbindelse med præsentationen af Apples seneste kvartalsregnskab.

Her pegede han på, at der ikke er en pointe i, at Apple er først, men at firmaet skal være bedst, og han fortsatte med at sige, at Apple hverken var først med smartphone eller tablet og alligevel vandt de begge slag.

Også Apple-grundlæggeren Steve Wozniak har pustet ild til rygterne ved at udtale, at han er overbevist om, at Apple snart vil lancere nye produkter, der vil overraske og chokere os.

iWatch - eller hvad produktet nu kommer til at hedde - kan blive Apples vigtigste lancering i 2014, og måske vigtigere end iPhone 6.

Det smarte ur skal være med til at sætte en streg under om, Apple kan være nyskabende under ledelse af Tim Cook, vurderer flere medier.

Læs også: Fire tegn på at Apples iWatch er lige på trapperne

Produceres af Samsung

Der går også mange rygter om hvem, der skal producere iWatch for Apple.

Et bud er Foxconn, en af verdens største producenter af elektronik med flere fabrikker i Kina.

Foxconn har angivelig produceret prøveudgaver af uret.

Læs også: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Men også taiwanske Quanta bliver nævnt som et firma, der skal masseproducerer Apples smart-ur.

Den kinesiske finansavis Economic Daily News hævder, at Apple har lagt produktionen i hænderne på Samsung, og at produktionen starter i august, mens it-avisen DigiTimes skriver, at det er CIMB Group med hovedkvarter i Malaysia, der bliver hovedproducent.

Der bliver også gisnet om prisen, og de fleste holder sig til et sted mellem 250 og 300 dollar.

Men der er bud på priser helt op til 1.000 dollar under forudsætning af, at der kommer flere modeller.

Bliver navnet iWatch?

Om navnet på uret bliver iWatch er naturligvis også i spil.

Ifølge Macworld har Apple problemer med at få godkendt navnet i USA og Storbritannien, fordi det allerede er registreret af en anden virksomhed i disse lande.

På den anden side har selskabet registreret navnet i blandt andet Mexico og Taiwan.

Har du fået nogle interessante rygter op under neglene så del dem endelig i debatten.

Læs også:
Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Fire tegn på at Apples iWatch er lige på trapperne

Her er alle de Apple-produkter, som vi stadigvæk venter på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer