Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen /)

Tabletsalget flader ud - og førerhunden taber terræn

Producenterne af tablets står over for en hård tid. Kunderne tøver med at købe, og telefoner med store skærme æder af markedet.

Verdensmarkedet for tablets og de såkaldte to-i-en-maskiner viser svage takter. Væksten i salget voksede kun cirka fire procent i første kvartal af 2014 i forhold til samme kvartal året før.

Det viser nye, såkaldt præliminære tal fra analysebureauet IDC.

I forhold til kvartalet før, altså fjerde kvartal 2013, hvor julehandlen hører til, er der tale om et voldsomt fald på næsten 36 procent.

Alt i alt lover det ikke godt for salget i 2014, mener IDC.

"Væksten i salget af smartphones med store skærme, og det faktum, at folk beholder deres nuværende tablet i længere tid end forventet, bidrager til det svage resultat i første kvartal. Samtidig har væksten i salg til virksomheder ikke kunnet opveje faldet i salg til forbrugerne," siger Tom Mainelli, IDC Program Vice President, Devices and Displays.

Apple holder fast .... men

Apple holder fast i førertrøjen, selv om salget dalede fra 19,5 millioner enheder i første kvartal 2013 til 16,4 millioner i første kvartal 2014. Apples markedsandel er fortsat høj, nemlig 32,5 procent. Der er dog tale om et lille fald fra det foregående kvartal, da Apple sad på 33,2 procent.

Samsung er til gengæld i fuldt firspring og voksede fra en markedsandel på 17,2 procent i fjerde kvartal 2013 til 22,3 procent i første kvartal 2014.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere