Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Google stopper systematisk scanning af 30 millioner Gmail-konti

Google dropper sin praksis med at vise annoncer baseret på systematiske scanninger af 30 millioner Gmail-konti. Se her, hvem der går fri.

Efter massiv kritik stopper Google med at scanne omkring 30 millioner Gmail-konti for indhold med henblik på at kunne vise målrettede annoncer til konti-ejerne.

Beslutningen gælder de 30 millioner konti, der hører under Google Apps for Education, der anvendes af studerende - lige fra små klasser og til universiteter.

"Vi stopper permanent med al annonce-rettet scanning i Gmail til Apps for Education. Det betyder, at Google ikke vil indsamle eller anvende data herfra til annonce-formål," lyder det fra Google.

Google er længe blevet kritiseret for at scanne de mange millioner Gmail-konti, som selskabet gratis leverer til millioner af brugere, for budskaber, gentagne ord, interesse-områder og lignende, som Google så anvender til at vise målrettede annoncer for brugeren.

Blandt kritikkerne har blandt andet været Microsoft, der selv stoppede med at crawle brugernes webmail-konti for flere år siden.

Du kan læse om grunden til Microsofts beslutning her: Microsoft: Slut med at crawle din Hotmail.

Til gengæld er Microsoft blevet beskyldt for at følge med i de beskeder, der bliver udvekslet via Skype: Mistanke: Microsoft kigger med i dine Skype-beskeder.

'Løbende udvikling'

Google står i dag over for mindst ét søgsmål på grund af scanningen.

Selskabet afviser dog, at det har noget at gøre med beslutningen om at stoppe scanningerne af de 30 millioner brugeres mail-konti.

"De varslede ændringer er led i den fortsatte udvikling af vores arbejde med at sikre de bedste oplevelser for vores brugere," lyder det fra Google.

Selskabet fjerner i samme ombæring muligheden for, at administratorer kan tillade, at annoncer bliver vist til alle de konti, som administratoren håndterer.

Google vil fortsat scanne beskeder i forbruger-versionen af Gmail og på baggrund af scanningerne udvælge annoncer, som Google vurderer vil interessere den pågældende bruger.

Der findes omkring 425 millioner Gmail-konti i alt.

Læs også: Derfor må Google og Microsoft snage i dine mails.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis