Artikel top billede

Fyringer forgylder Atea

Stor spareplan giver kontant udbytte i it-giganten Atea, som samtidig igen for alvor har fået gang i væksten.

En 200 millioner kroner stor spareplan, som sidste efterår kostede 300 ansatte jobbet i den danskejede it-koncern Atea, sætter stærke og positive spor i it-koncernens første kvartalsregnskab for 2014.

Ved præsentationen af kvartalsregnskabet i dag kunne Ateas norske finansdirektør Rune Falstad blandt andet glæde sig over et kvartalsresultat (EBITDA) på 180 millioner kroner. Det er en fremgang i forhold til samme kvartal året før på mere end 25 procent.

Samtidig er Atea tilbage på vækstsporet med en fremgang, der tåler sammenligning med udviklingen før finanskrisen. I første kvartal røg der 5,9 milliarder kroner ned i kasseapparatet hos it-giganten. Det er 15 procent bedre end året før, lød det fra Rune Falstad, som direkte henviste til sidste års spareplan, som en af de væsentligste årsager til det stærke resultat.

Ateas ejer Ib Kunøe har for nylig i et interview med Computerworld beskrevet, hvordan han for et år siden besluttede at skære 200 millioner kroner af Ateas samlede omkostninger. Den øvelse har altså nu givet kontant resultat.

Den stigende omsætning i Atea kommer fra øget salg af både hardware, software og service - med software som den absolutte højdespringer. Her er indtægterne steget med hele 22 procent, mens hardware og services "kun" går frem med henholdsvis 15 og 13 procent.

Samtidig med præsentationen af kvartalsregnskabet meddeler Atea i øvrigt, at Rune Falstad nu forlader sin post efter ni år som selskabets CFO. Han afløses af landsmanden Robert Giori, der kommer fra et job i det norske selskab Nordic Semiconductor.

Læs også:

Atea varsler nye opkøb

Så enorme beløb har Ib Kunøe trukket ud af Atea




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel