Artikel top billede

Seks år efter it-skandale: Jensby-ruin går til domstol

Seks år efter Stein Baggers it-skandale brød ud, er Asger Jensbys it-ruin, JMI Invest, gået til domstolen.

I 2008 kollapsede IT Factory, Stein Bagger røg i fængsel - og er sågar ude igen - men det betyder langt fra, at sagen er slut.

I det senest aflagte regnskab fra JMI Invest A/S, der var Asger Jensbys investeringselskab, og som i øvrigt også komikeren Finn Nørbygaard var tilknyttet, skriver ledelsen, at man har hevet en sag for domstolene.

Den spegede sag stammer fra maj 2010, da konkursboet efter IT Factory med kurator Boris Frederiksen i spidsen krævede 27,5 millioner kroner grundet nogle skattetekniske forhold.

"JMI Invest har indbragt afgørelsen for domstolene," står der i regnskabet afleveret til Erhvervsstyrelsen i april 2014.

Hos JMI Invest, der i 2012 fik den rutinerede it-mand Peter Perregaard i bestyrelsesformands-stolen for at lande selskabets aktiviteter ordentligt, bekræftes sagen.

"Ja, der verserer en sag," fortæller Peter Perregaard til Computerworld.

For selskabets ledelse er afgjort ikke enig i, at man skal betale pengene.

"Det er fortsat ledelsens vurdering, at kravet ikke vil medføre tab for JMI Invest A/S," fremgår det af regnskabet.

Kontrolleret afvikling

JMI Invest ejede ikke bare i sin tid de guldrandede aktier i IT Factory, men havde også ejerandele i andre it-virksomheder. Og har det fortsat.

Men investeringerne er stoppet. I stedet har mandatet været en kontrolleret afvikling.

"Vi skulle drive virksomhederne så godt som muligt og sælge virksomhederne på det rigtige tidspunkt," fortæller Peter Perregaard.

Imidlertid er der ikke sat nogen tidsfrist.

"Så vi er ikke pisket til det," forklarer han.

Samtidig er den såkaldte kreditoraftale, der holder skuden oven vande, blevet forlænget til 2016.

Dog er porteføljen blevet markant mindre, oplyser Peter Perregaard.

Færre opgaver og løndump

Derfor har bestyrelsen også givet direktionen et løndump.

"Bestyrelsen har i 2013 forhandlet en ny kontrakt med direktionen, og i den forbindelse er der udbetalt kompensation til direktionen mod en markant reduktion af den fremadrettede honorering af direktionen," hedder det i regnskabet.

Peter Perregaard forklarer, at der ganske enkelt var for få selskaber i porteføjlen til at det kunne bære et fuldstidsjob.

"Derfor blev vi enige med med direktøren om, at han også kunne bruge tid på noget andet, men fortsat hjælpe os," forklarer Peter Perregaard.

Uafsluttet milliardslagsmål 

I dag er Asger Jensby forlængst ude af investeringsselskabet og har startet en lille it-firma i Norge.

Stein Bagger har afsonet sin straf, mens et andet juridiske udestående er konkursboets milliardkrav imod revisionsselskabet KPMG.

Det slagsmål kan potentielt vare i mange år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere