Artikel top billede

Pc-salget falder - men Apple buldrer frem med salg af Mac-computere

Pc-salget fortsætter med at styrtdykke. Men Apple sælger flere og flere Mac-computere.

Salget af computere - stationære og bærbare - har længe været faldende på det globale marked, hvor forbrugerne i stedet i stor stil indkøber tablet-computere og smartphones, når de skal have nyt grej.

Det kan du læse mere om her: Vildeste fald nogensinde: Så meget droppede pc-salget i 2013.

Sådan er det imidlertid ikke for Apple.

Selskabet meddeler, at salget af Mac-computere steg med fem procent i årets første kvartal i forhold til den tilsvarende periode i fjor.

Samtidig er det samlede pc-salg faldet med fire procent i den samme periode.

I alt solgte Apple 4,1 millioner Mac-computere i årets første kvartal, hvilket er det andet kvartal i træk med vækst i salget af Mac-computere.

Salget af Mac-computerne - der er Apples ældste produktlinie - udgør 12 procent af selskabets samlede omsætning på 246 milliarder kroner.

Mac er en rigtig god forretning for Apple. Det skyldes ikke mindst, at selskabet alene sigter efter den øvre del af markedet.

Det betyder, at selskabet ikke involverer sig i de heftige priskrige, som hærger i den lave ende af markedet, hvor indtjeningsmarginerne på de prisbillige computere er meget små per solgt computer.

Således har Apple formået at holde den såkaldte ASP - average selling price - ret stabil i de seneste seks år.

Analysehuset IDC ser indtil videre ingen tegn på, at faldet i salget af pc'er vil stoppe.

Salget er faldet støt i de seneste otte kvartaler, og IDC vurderer, at markedet vil faldet yderligere seks procent i år og vil gå under 300 millioner solgte enheder i 2018.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis