Artikel top billede

Hård kritik af e-Boks: Direktøren svarer igen

Flere debattører kritiserer i stærke vendinger it-virksomheden e-Boks, der har stor succes og er ejet af Nets. Læs hvad kritikken går på - og reaktionen fra firmaets direktør.

E-boks, der er ejet af Nets, har netop landet et nyt rekordoverskud.

Men flere debattører i Computerworlds debatforum er mildt sagt ikke imponeret af tjenesten, som cirka fire millioner danskere anvender.

I debatforummet sætter Johannes Sebastian spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er overraskende, at e-Boks, der blev stiftet af Post Danmark, PBS og KMD i sin tid, blev en succes. 

"Også når man bliver foræret de-facto- og monopol-status? Gad vide hvor meget tabt innovation, arbejdspladser og ikke mindst konkurrence, e-Boks har resulteret i...," lyder den hårde kritik.

Samtidig får brugervenligheden hos e-Boks-løsningen et skud i mellemgulvet.

"Til gengæld er min brugeroplevelse ikke god, jeg er tvunget til det tunge NemID og java-ventetids-login, jeg kan ikke videresende til egen e-mail, der er ingen integration til OneDrive, Google Drive etc.," hedder det fra debattøren.

En anden debattør, R Jensen, konstaterer, at det jo ret beset bare er som en mail "og bliver ikke brugt til noget særlig, det eneste jeg modtager derigennem er pensionsblade, som jeg ikke ønsker, samt indkaldelse til syn på bil."

Også Anders Lorentsen angriber brugervenligheden.

"Når man nu har kæmpet sig ind i systemet med NemID og endelig ankommer til sin indbakke, kunne de så ikke opfinde det der smarte koncept med at kunne emaile dokumenter ud af e-Boks (indsæt selv ironi)," lyder det fra ham.

Direktør: Vi er i konkurrence og brugervenlige
Direktør Henrik Andersen fra e-Boks tager kritikken fra debattørerne alvorligt og siger samtidig, at man faktisk arbejder indgående med brugervenlighed i det daglige.

"Vi har omkring seks millioner login om måneden, og hver 1.000 bliver præsenteret for nogle spørgsmål om blandt andet brugervenligheden," siger han.

Også via Epinion har e-Boks i mange år udtaget 8.000 netbanksbrugere, der får spørgsmål om brugervenlighed.

Endelig lytter man løbende til både ris og ros på blandt andet Facebook, forklarer direktøren.

"Helt overordnet kan vi ikke gøre alle 4,3 millioner brugere helt tilfredse. Men vi kan gøre det bedst for flest," siger Henrik Andersen.

Han erkender, at der er en balance mellem brugervenlighed og sikkerhed.

For faktisk har e-Boks flere gange undersøgt muligheden for, at man kan videresende dokumenter.

"Men det har Datatilsynet kraftigt frarådet os. Det samme er tilfældet i Norge," siger Henrik Andersen.

"Men når det så er sagt, er det noget, vi fortsat udfordrer af hensyn til brugervenligheden."

Sætter man de seks millioner månedlige login over for antal opkald til supporten, lander procenten på 0,08 procent.

"Og halvdelen af dem vedrører reelt ikke spørgsmål om e-Boks, men om NemID, opdateringer af programmer og alle mulige andre ting," forklarer Henrik Andersen.

Imidlertid understreger Henrik Andersen, at e-Boks tager brugervenligheden meget alvorligt og løbende arbejder på at forbedre den.

Faktisk vil der snart komme nyt på den front, røber han - uden dog at ville gå i detaljer på nuværende tidspunkt.

Hvad angår monopol-kritikken, er reaktionen den, at e-Boks i dag er i hård konkurrence.

"Vi vandt udbud på det statslige område i Danmark og vandt også udbud i Norge," forklarer direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere