Artikel top billede

Succesrigt jysk firma solgt: Kendt it-profil ny formand

Afgående topchef hos GN Netcom bad om at få en jobannonce sat i avisen. Nu har han foreløbigt fået en attraktiv bestyrelsespost.

En fremtrædende spiller på det milliardstore marked for erp-løsninger til landets kommuner blev for nylig solgt af Jyske Bank til kapitalfonden Axcel.

Nu har Silkeborg Data A/S fået en ny bestyrelse med den kendte it-profil Mogens Elsberg i spidsen.

Mogens Elsberg var indtil for nylig CEO hos GN Netcom.

I forbindelse med hans exit fra GN Netcom sagde han lidt spøgefuldt til Computerworld, der er ejet af jobportalen Jobindex A/S, at han gerne vil have en jobannonce i.

Om kapitalfonden har læst annoncen er uvist, men i hvert fald er han blevet hyret ind til at sidde for enden af bordet, hvor de overordnede strategiske beslutninger træffes.

Mogens Elsberg forklarer til Computerworld, at han ikke står klar med en masse nye tiltag, og at selskabets linje langt hen af vejen skal fortsættes.

Bedre til at kommunikere

Èn ting skal dog forbedres.

"Selskabet skal derfor fastholde investeringer i produktudvikling og blive endnu bedre til at kommunikere gevinsterne ved de løsninger, som tilbydes," forklarer Mogens Elsberg.

For generelt kan man sige, at Silkeborg Data's løsninger gør hverdagen lettere for mange af de ansatte i den danske offentlige sektor ved at administrative opgaver i stigende grad håndteres via it, forklarer han.

Silkeborg Data bidrager altså til, at den offentlige sektor kan realisere ønsket om højere effektivitet gennem øget brug af it.

Silkeborg Data har igennem de seneste år haft vækst og rundede for nylig en omsætning på en kvart milliard kroner.

Det kan du læse mere om her.

Og den nye formand vil fortsat gå efter kontrolleret vækst.

Den tidligere bestyrelse bestod af blandt andre Jyske Bank-folk.

Jyske Bank trak i øvrigt en større sum penge ud af selskabet inden salget.

Det kan du læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere