Artikel top billede

Heartbleed-hackere har været forbi Danmark

Forsvarets Center for Cybersikkerhed har registreret de første forsøg på udnytte Heartbleed-sårbarheden i OpenSSL. Men indtil videre ser det ud til, at offentlige myndigheder er sluppet med skrækken.

De første hackere har allerede forsøgt at udnytte den såkaldte Heartbleed-sårbarhed til at hente data fra en række centrale internet-sites. Det bekræfter Forsvarets Efterretningstjenestes Center For Cypersikkerhed (CFCS) i en meddelelse.

Overfor Computerworld understreger afdelingschef i CFCS, Thomas Kristmar, dog, at man foreløbig kun har registreret et "fåtal" af forsøg på at udnytte sårbarheden, som skyldes en bug i krypteringsprotokollen OpenSSL.

"Blandt vores tilsluttede kunder, har vi kun set et fåtal af tilfælde i forbindelse med Heartbleed-fejlen," forklarer Thomas Kristmar, der er afdelingschef hos CFCS til Computerworld.

Dermed ser det ud til, at store offentlige internet-sites i staten, kommuner og regioner ligesom andre vigtige dele af den danske it-infrastruktur som NemID indtil videre er sluppet nådigt gennem det, der er blevet kaldt en af de værste sikkerhedsfejl i internettes historie.

Hos Center for Cybersikkerhed er man dog fortsat helt oppe på dupperne for at følge udviklingen, og de få danske sites, som har haft ubudne gæster er blevet advaret, fortæller Thomas Kristmar.

"Potentialet for Heartbleed er stort og i takt med, at man kan lave mere automatiske scanninger, kan problemet blive meget større, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke se nogle massive forsøg på at udnytte hullet," siger Thomas Kristmar, som sammenligner Heartbleed med Kaminsky-buggen tilbage i 2008, hvor sikkerhedseksperten Dan Kaminsky fandt en fundemental sikkerhedsfejl i selve DNS-koden.

Så sent som i går meddelte Nets, at man efter en analyse har konstateret, at der ikke er eksempler på at uvedkommende har kunnet udnytte Heartbleed-sårbarheden til at hente data om danske borgere eller virksomheder.

Heartbleed, der er en svaghed i OpenSource-koden i OpenSSL, gør det muligt for hackere og andre med onde intentioner at få fingre i følsomme data fra hjemmesider. Store internationale hjemmesider som Facebook og Google er blandt de millioner af sites, som har været berørt af fejlen i over to år.

Læs også: 

Værd at vide om Heartbleed: Fem svar der kan hjælpe dig

Manden bag kæmpe sikkerhedshul i OpenSSL: Det var ikke med vilje




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere