Artikel top billede

Lækkede dokumenter: Google på vej med stor tv-satsning

Google er angiveligt snart klar til at lancere Android TV, som er designet til fladskærmen i stuen. Se her hvad søgegigantens hemmelige planer er.

Techsiden TheVerge.com har fået fingre i en håndfuld dokumenter og screenshot fra Google, der viser, hvad søgegiganten snart er klar til at lancere: Android TV.

Som navnet antyder, er det en specialudgave af styresystemet Android, som er skræddersyet til en oplevelse på fladskærmen i stuen.

Android TV er ifølge TheVerge.com renset for nogle af de funktioner, som vi kender fra mobiltelefonen, og derfor er der ikke understøttelse for telefoni, kamera, touchscreen og NFC (Near Field Communication).

Der er dog blevet plads til notifikationer, men app-udviklere opfordres ifølge de lækkede dokumenter til at begrænse brugen - formentlig for ikke at forpeste fladskærmsoplevelsen med alt for mange pop-op beskeder.

Selve Android TV er forsøgt forsimplet så meget som muligt, og Google understreger flere gange, at det skal være ekstremt simpelt at bruge. Og det skal gå hurtigt.

Det skal eksempelvis maksimalt kræve tre klik med fjernbetjeningen - eller mobilen - før indhold afvikles på skærmen.

Flere større mediegiganter skulle allerede arbejde på apps til den nye platform.

De screenshots, som TheVerge er i besiddelse af, viser, at det vil være muligt at leje/afspille film, spille spil og starte video-apps som Netflix og YouTube.

Umiddelbart minder Android TV en hel del om Amazons nyligt lancerede Fire TV, der er en internetforbunden set-top-box, der giver brugeren adgang til Amazons eget tv-bibliotek og andre streaming-tjenester samt spil.

Der kan også trækkes klare paralleller til Apple TV - der ligeledes er en boks - der kan bruges til at streame indhold på fladskærmen og eksempelvis også virker med apps som Netflix.

Det er endnu ikke klart, om Android TV vil blive solgt som en boks eller direkte integreret som en del af fladskærmenes smart-tv-del.

Google har tidligere forsøgt at mase sig ind i fladskærmen, og det kiksede fælt med Google TV. Det kostede blandt andet hardware-partneren Logitech omkring en halv milliard kroner, da den Google TV-baserede Revue boks blev opgivet.

Søgegiganten kom især i problemer, da amerikanske tv-stationer som ABC, NBC, CBS og Fox afviste at understøtte Google TV. Flere websider blokerede desuden for adgangen, hvis den blev forsøgt tilgået fra en boks med Google TV.

Siden har Google haft mere held med HDMI-stikket ChromeCast, der i øvrigt for kort tid siden blev sat officielt til salg i Danmark. Det giver adgang til browser og streamet indhold fra YouTube og Netflix, og derfor minder det lidt om Android TV.

Ifølge TheVerge.com skulle det ikke få konsekvenser her og nu for ChromeCast, at Google også vil til at satse på Android TV.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere