Artikel top billede

Vild succes: Så mange har downloadet Office til iPad

Office til iPad bliver flået ned af hylderne. Alligevel er det svært at vide, om den nye iPad-Office egentlig er en succes.

Dårligt nok havde Microsoft sluppet launch-knappen, før den nye Office til iPad tordnede til vejrs på listen over de mest populære og mest downloadede apps til Apples App Store.

Siden lanceringen i sidste uge er løsningen blevet downloadet 12 millioner gange og er fortsat blandt de mest downloadede i App Store.

Du kan læse mere om lanceringen her: Microsoft i kovending: Lancerer kæmpeprogram til iPad.

Microsoft har tidligere lanceret enkeltstående iPad-apps med del-elementer til Office, men det er første gang, at selskabet lancerer native gratis-versioner af hoved-programmerne i Office, nemlig Word, Excel og PowerPoint.

Fidusen for Microsoft er, at brugerne er nødt til at investere i et abonnement til Office 365, hvis de for alvor skal kunne arbejde med de pågældende apps.

Det er en helt ny tilgang for Microsoft, der ellers hidtil har fokuseret på med alle midler at lokke brugerne over på Windows-fokuserede systemer.

Du kan læse mere om dette markante strategi-skifte her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt iPadbrugerne vitterligt vil benytte de nye Office-apps som en sluse over mod Office 365, eller om de mange downloads primært skyldes nysgerrighed og lysten til at se, hvordan løsningen egentlig fungerer.

Du kan læse mere om modtagelsen af Office til iPad her: Her er dommen over Office til iPad: Geniale eller gumpetunge apps?

Computerworlds amerikanske søstermedie, Macworld, har vurderet både Excel og Word ganske højt med en rating på 4 ud af 5 til Excel og Word, mens PowerPoint får ratingen 3,5 ud af 5 på grund af dets relativt lave antal features.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere