Artikel top billede

(Foto: Phil Pell/iStockphoto)

Dansk online-succes går på børsen - er 13 milliarder kroner værd

Efter blot 13 år på nettet er dansk online-succes blevet børsnoteret med udsigt til milliardgevinst.

Den danske pizza-pusher Just-Eat er torsdag gået på børsen med en samlet markedsværdi godt 13 milliarder kroner, efter stykprisen på aktien er sat til 260 pence (23,39 kroner).

Børsnoteringen foregik på London Stock Exchange, hvor selskabet søger at skabe et grundlag for vækst og give medarbejdere og tidlige investorer muligheden for at sælge aktier og dermed tjene på deres tillid til selskabet.

Det skriver The Wall Street Journal.

Den helt store himmelflugt

Just-Eat forventer ifølge The Wall Street Journal en indtægt på omkring en milliard kroner ved aktieudbuddet, mens aktionærerne vil dele den resterende del af indtægterne ved børsnoteringen.

Dermed har det 13 år gamle danskfunderede selskab taget en økonomisk himmelflugt af de helt store, siden det startede i Danmark og siden bevægede sig ind på 13 markeder.

Danmark og Storbritannien er dog stadig klart størst, da omkring 80 procent af ordrerne kommer fra disse to lande.

I dag har Just-Eat flyttet sit hovedkvarter til Englands hovedstad, London.

Fordobler bestillinger

Just-Eat omsætter i dag for omkring 870 millioner kroner, efter det i 2013 servicerede mere end 40 millioner sultne kunder på nettet.

Det tal er for øvrigt også i fremgang, da online-spisestedet i 2012 'kun' havde 23 millioner bestillinger.

Historien om Just Eats børsnotering har kørt siden starten af året, hvor den var blandt de mest populære på The Wall Street Journal, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Danske chefer smutter: Nu høster firmaet milliarder

Tidligere ansatte sætter kniven i Just-Eat: Åbner konkurrent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere