Artikel top billede

Tre år efter lanceringen: Sådan sælger Googles Chromebooks

Er Googles Chromebook-maskiner blevet den bombe på markedet, som mange ventede, eller er der tale om en fuser?

Her godt og vel tre år efter, at Google lancerede sine Chromebooks, begynder salget at få lidt mere medvind.

Men mens de relativt billige bærbare, der kører med et minimalt styresystem og ellers anvender Googles cloud-tjenester, har solgt fornuftigt i USA, så har de endnu ikke for alvor skabt den revolution på det globale marked, som nogle ventede kunne ske.

ABI Research skriver i en markedsopgørelse, at der blev sendt omkring 2,1 millioner Chromebooks afsted fra fabrikkerne i 2013 - og at det næsten var 89 procent af dem, der røg ud på det nordamerikanske marked.

Med andre ord har antallet af Chromebooks i Europa sidste år ikke været noget at skrive hjem om.

Analysefirmaet venter dog årlige vækstrater for Chromebook'en på 28 procent i de kommende år på grund af Googles globale satsning, så antallet af shipments når 11 millioner i 2019.

XP kan hjælpe Chromebook

ABI peger på, at den lave pris (i gennemsnit 338 dollar) for en en Chromebook kan ruske godt op i pc-markedet - og det hjælpes godt på vej af stramme it-budgetter og en særlig interesse fra uddannelsessektoren for de billige og let administrerbare maskiner.

"Fremadrettet forventer ABI Research, at prisen, connectivity og en større afhængighed af cloud-tjenester vil være drivkræfter for ultrabærbare. Chromebooks har potentialet til at ændre markedet, og forbrugerne er endnu uafklarede, men ikke desto mindre nysgerrige."

"Der er mange begivenheder, der kan ændre markedet i 2014, inklusive Windows XP's end-of-life, at man tager Chromebooks til sig og et stærkere fokus på web og cloud-tjenester," lyder det desuden fra analysefirmaet.

London-bydelen Barking and Dagenham har i øvrigt netop meldt ud, at man skifter fra Windows XP til Chromebooks, fordi XP-supporten ophører.

Det betyder, at omkring 3.500 stationære og 800 bærbare XP-maskiner bliver erstattet med Chromebooks og Chromeboxes.

Den øvelse venter man at kunne spare omkring 3,6 millioner kroner på i forhold til, hvis man havde opgraderet til nye Windows-maskiner, skriver det britiske V3.

Chromebook produceres i dag af selskaber som Acer, HP, Samsung, Asus og Toshiba.

Læs også:

Google klar med ny pc: Chromebook

Styresystemernes tid er ved at være omme




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere