Artikel top billede

Apple har fået nok: Forlanger 11 milliarder kroner i erstatning

Apple forlanger enorme 11 milliarder kroner i erstatning af ærkerival.

11 milliarder kroner. Så meget forlanger Apple i erstatning fra ærkerivalen Samsung, som Apple mener systematisk har krænktet en række patenter til smartphones.

Ifølge Apple har Samsung anvendt teknologier, som Apple har patenteret, i mere end 37 millioner smartphones alene på det amerikanske marked.

Retssagen mellem de to selskaber er efter flere års forberedelser og indledende juridiske manøvrer og gensidige beskyldninger netop gået i gang.

Ifølge Apple er Samsungs patent-krænkelser 'enorme,' mens Samsung omvendt mener, at Apple 'overdriver så vildt, at det er en fornærmelse mod jeres intelligens," som selskabets advokater meddelte juryen.

Sagens kerne er fem teknologier, som Apple mener at have patent på, men som også findes i Samsungs smartphones.

De er:

- Slide-to-unlock-funktionen.

- Automatisk rettelse af stavemåde, mens der skrives.

- Kontekstuelle links med kontakt-informationer.

- Synkronisering af data i baggrunden.

- Søgefunktion på telefonen og på internettet.

Beskyldninger den anden vej

Omvendt mener Samsung, at Apple krænker to Samsung-patenter, nemlig et patent på en teknologi til video-transmissioner og et på en teknologi til digitale billeder.

De to selskaber tørnede sammen i en lignende sag tidligere på året. Her blev Apple tilkendt en erstatning på omkring fem milliarder kroner.

Vinder Apple sagerne, kan det i sidste ende tvinge Google til at ændre på markante funktioner i Android-styresystemet, som Samsung anvender i sine smartphones.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har den langvarige polemik mellem Apple og Samsung været med til at rejse en debat om det amerikanske patent-system.

Mange mener, at der i de senere år har været en tendens til, at der i USA er blevet udstedt alt for brede patenter, ligesom patenterne i stor udstrækning bliver forsøgt anvendt til at holde konkurrenter helt ude fra markederne.

Det er sket i dette tilfælde, hvor Apple har forsøgt at holde sydkoreanske Samsung ude af det store amerikanske marked.

Det kan du læse mere om her: USA vil forbyde import af Samsung-telefoner.

Der er flere sager mellem de to firmaer, der konstant slås i retssalene om retten til gode ideer og misbrug af disse.

Begge parter har således beskyldt modparten for at stjæle ideer, design og teknologi med arme og ben.

Læs også:

Apple-opfinder løfter sløret: Sådan føltes det at lave den første iPhone

I Sydkorea spiser de konkurrenterne: På besøg i Samsung-land

Dom: Samsung skal betale milliard-erstatning til Apple

På trods af milliard-erstatning: Her er 8 Apple-produkter, der bruger Samsung-dele

Apple: Samsung skylder os et tocifret milliardbeløb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis