Artikel top billede

Dump: Linkedin.

TDC: Sådan fandt vi vores nye it-chef

Interview: TDC har fundet en ny it-chef. Her kan du se, hvordan telefirmaet fandt frem til den helt rigtige person, og hvad hun kommer til at foretage sig.

"Man skal selvfølgelig altid være forsigtig med at hente medarbejdere på sin gamle arbejdsplads, men Charlotte Bang Arnvig Hersdorf var klar til at skifte job," fortæller hendes kommende chef i TDC, Peter Trier Schleidt.

Charlotte Bang Arnvig Hersdorf skal bestride jobbet som it-chef i TDC.

Læs også: TDC ansætter ny it-chef - her er hun

De to har arbejdet sammen igennem en årrække i Danske Bank, hvor Charlotte Bang Arnvig Hersdorf indtil den 1. april er Chief Technology Officer.

Men herefter står der altså TDC på visitkortet.

I TDC er der ikke en dedikeret direktør for it. Den opgave har været fordelt på forskellige afdelinger på tværs af TDC.

Men det skal ændres.

"Et af de tiltag, jeg har foretaget i TDC, er at samle denne funktion, men jeg har manglet en person til at stå i spidsen, og valget er faldet på Charlotte Bang Arnvig Hersdorf, fordi hun er god," siger Peter Trier Schleidt.

Hvorfor valgte du hende?

"Hun har haft ansvaret for en stor it-organisation med over 300 ansatte. Hun har haft ansvar for teknik og drift i Danske Bank, og så har hun transformeret udviklingen til at blive mere agil. Alt sammen egenskaber, der kan komme os til gavn i TDC," siger han.

Hvad skal hun udføre af opgaver?

"Hun skal være med til at højne kvaliteten blandt kunder og medarbejdere. Hun skal også styre vores leverandører og stå i spidsen for vores outsourcing. Hun har tidligere styret 800 medarbejdere i Indien, og den erfaring med at arbejde på tværs af landegrænser har vi god brug for i TDC."

"It fylder rigtig meget i finansverdenen, det er nok kun telebranchen, hvor it er mere vigtigt. Derfor har hun den nødvendige ballast til jobbet," lyder det fra den nye chef.

Er hun tekniker fremfor en forretningsperson?

"Hun er meget allround, og så er hun en dygtig leder, der kan få tingene til at ske. Der er god energi omkring de ting, hun laver."

"Vi er i gang med et stort digitaliseringsprojekt i TDC, og det skal hendes organisation have ansvaret for."

Charlotte Bang Arnvig Hersdorf tiltræder i TDC den 1. maj.

Computerworld har kontaktet Charlotte Bang Arnvig Hersdorf, men hun ønsker først at fortælle om jobskiftet, efter hun er tiltrådt i den nye stilling.

Læs også:

Lars Mathiesen: Derfor stopper jeg som it-direktør i Nykredit

Dansk top-CIO stopper efter stor ledelsesrokade

TDC ansætter ny it-chef - her er hun




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer