Artikel top billede

Mistanke om sminkede tal: Eksperter sår tvivl om offentlige it-succeser

Der er tilsyneladende fremgang at spore med færre forsinkelser og bedre budgetter i statens it-projekter. Men er tallene nu også til at stole på, spørger kontrol-instans.

Der er tilsyneladende kommet mere styr på it-projekterne i staten.

Det er sket, efter at Finansministeriet i 2010 sparkede gang i mere systematisk kontrol med de store, statslige it-projekter.

Statens It-Projektråd har netop udsendt sin halvårlige statusrapport med it-projekter over 10 millioner kroner, hvor det viser sig, at 22 ud af de 27 større statslige it-projekter kører efter det estimerede budget og den skemalagte tidsplan.

Det er en fremgang fra sidste statusrapport, hvor der var 10 projekter i grøn status, mens to var gule som en advarsel, og fem blinkede rødt som tegn på, at de var ved at køre af sporet.

Nu er vi nede på ét gult og fire røde projekter.

Kan succes skyldes sminke? 

Rådet angiver samtidig mellem linjerne i sit forord til statusrapporten, at årsagen til de pæne tal kan være, at der i starten af projekterne er sminket med overbudgetter.

En årsag hertil er rådets konstatering af, at myndighederne dermed undgår at skulle tilbage til Finansministeriet med hatten i hånden.

Fakta er, at der ved denne statusrapportering er blevet nedjusteret i budgetterne i 'en del projekter', hvilket får dem til at se ud som om, at de går under budget. 

"Det står ikke klart, om nedskrivningen af forventningerne skyldes billigere projekter, eller om projekternes økonomi har været estimeret for højt fra begyndelsen, og dette forhold vil rådet søge at få mere viden om," lyder det i statusrapporten fra It-Projektrådet.

Rød - igen igen

I denne ombæring er ét projekt i gul status (Nyt ESDH i Udenrigstjenesten hos Udenrigsministeriet), mens 'kun' fire ud af de 27 statslige it-projekter er i rød status og på seriøs slingrekurs.

Der er hovedsageligt tale om store tidsoverskridelser i de rødmarkerede projekter, angives der i rapporten. 

Blandt disse røde projekter tæller "PDE - Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn" under Miljøministeriet og "Prüm fingeraftryk" hos Rigspolitiet, der begge er under re-planlægning, hvilket skyldes, at de også var i rød status ved sidste revision.

Hvad sker der lige med alle de projektledere?

PDE-projektet har en længere historik som et 'rødt' projekt, da det også var i samme situation for et år siden.

Flere advarselssignaler

At de statslige myndigheder ikke bare skal læne sig tilbage i håbet om at ride på den grønne bølge og køre projekterne hjem på cruise control, bliver indskærpet i forordet til rapporten.

For her hejser It-Projektrådet flere advarselssignaler, som myndighederne bør vær opmærksomme på.

Blandt finder rådet det bemærkelsesværdigt, at 18 ud af de 27 projekter har skiftet projektleder en eller flere gange undervejs i projektet.

Sommetider skifter projekterne leder op mod fire gange undervejs. Det fremhæver rådet som et tegn på manglende ledelsesmæssig opbakning og et faresignal for planmæssig gennemførsel, hvilket kan give mange problemer senere hen.

"I mange tilfælde vil overskridelser i et enkelt projekt have stor betydning for andre afhængige projekter. Især i programmer er den negative effekt af overskridelser stor og vil kunne ramme flere afhængige og underliggende projekter ved næste statusrapportering," skriver It-Projektrådet.

Tiden bliver for stram

Også for stram tidsplan har været nævnt i forbindelse med flere af projekterne i rød status, men her er det kun halvdelen af myndighederne, som rent faktisk går ind og skruer på tidsplanerne ifølge de anbefalinger, som It-Projektrådet har givet dem.

"Derfor vil It-projektrådet kontakte de ansvarlige direktører for at få afdækket, hvordan myndighederne har forholdt sig til It-projektrådets anbefalinger vedrørende de stramme tidsplaner," lyder det i statusrapporten.

Samtidig er fem konkrete projekter er blevet lukket efter dialog med It-Projektrådet, da de er blevet fundet for risikable eller umodne. 

Du kan selv hente og læse statusrapporten fra It-Projektrådet.

Læs også: 
Så meget har 13 offentlige it-projekter kostet staten

[b]Sådan vil staten presse it-priserne i bund[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere