Artikel top billede

Facebook køber netbrille-firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer

Facebook har kig på fremtidens vilde sociale muligheder. Se her, hvordan selskabet forestiller sig fremtidens Facebook med nyt kæmpeopkøb.

Facebook lægger knap 11 milliarder kroner for selskabet Oculus VR, der står bag et virtual reality-headset med navnet Oculus Rift.

Opkøbet betyder, at Facebook kaster sig ind på virtual reality-markedet med fynd og klem, som andre selskaber som Sony og Google også har kig på.

"Mobile er nutidens platform. Med dette opkøb forbereder vi os på morgendagens platforme," lyder det fra Facebooks Mark Zuckerberg.

Han peger på, at Oculus VR har muligheden for at skabe den mest sociale platform nogensinde.

"Det kan forandre den måde, som vi arbejder på, leger på og kommunikerer på," siger han.

Spil-headset

Oculus Rift-headsettet sigter i dag primært mod spil-industrien, og dette spor vil Facebook fortsætte ud ad i første omgang.

Ifølge Mark Zuckerberg vil Facebook nemlig i første omgang lægge sig i selen for at få skubbet Oculus Rift ud til kunderne i en fart, ligesom der skal indgåes en stribe partneraftaler med spiludviklere, så der kan blive opbygget et arsenal af spil til headsettet.

Det er imidlertid blot begyndelsen.

Mark Zuckerberg forestiller sig, at man med tiden eksempelvis med Oculus Rift vil kunne få virtuelle førsteparket-pladser til koncerter, få undervisning i virtuelle klasselokaler med lærere fra hele verden, konsultere lægen derhjemmefra eller købe ind i virtuelle supermarkeder.

Og mange andre ting.

"Og det kan ske bare ved at tage brillerne på derhjemme," siger han.

Ligeledes vil headsettet kunne anvendes til at dele konkrete oplevelser med venner og familie, der i dag blot deles om beskrivelsen via Facebook.

Dette er 'den nye sociale platform,' mener Mark Zuckerberg.

"Her deler man ikke bare øjeblikke med sine venner online, men hele eventyr og oplevelser," siger han.

Betaler med aktier

Hovedparten af betalingen til Oculus VR's ejere falder i Facebook-aktier, mens 2,1 milliarder kroner bliver lagt i kontanter.

Oculus VR har en relativt stor følgeskare blandt software-udviklerne, da der for tiden er blevet placeret omkring 75.000 bestillinger på developer-kittet til Oculus Rift-headsettet.

Det tyder på, at der kan være noget i gære, selv om det først for nylig er begyndt at pible ud med applikationer til virtual reality-området.

"Virtual reality-teknologi er en stærk kandidat til at blive den næste store platform for social kommunikation," lyder det fra Facebook.

Opkøbet kommer i kølvandet på Facebooks milliard-opkøb af WhatsApp i februar.

Dette opkøb kan du læse mere om her:
Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte - her er planen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer