Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gammel it-kending vinder kontrakt på 200 millioner kroner

200 millioner kroner er den kontante gevinst ved at vinde et stort udbud om sundheds-it, hvor både regioner og kommunerne skal serviceres.

It-selskabet CSC Scandihealth, landets fem regioner og Kombit på vegne af 98 kommuner har som tidligere nævnt skrevet under på en aftale om levering af den kommende administrative it-løsning til praksissektoren.

Nu er værdien af aftalen kommet frem, og den lyder på cirka 200 millioner kroner, som CSC Scandihealth har vundet i tæt kapløb med selskaber som NNIT, CGI, Netcompany, KMD, Capgemini og Steria og ikke mindst Systematic og Atos, der var med i finalerunden.  

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Region Hovedstaden har sendt ud.

Sådan bruges systemet

Det fælles it-system Praksys skal bruges af omkring 11.500 læger speciallæger, tandlæger og andre behandlere med et ydernummer i praksissektoren, og systemet skal bruges til opsamling af oplysninger, afregninger og planlægning.

Praksys kommer i praksis til at afløse forgængeren, den nuværende sygesikringsløsning Notus Suite, som CSC også har leveret.

Borgernes selvbetjenings-valg af blandt andet læge og bestilling af sundhedskort vil blive integreret i den kommende Praksys-platform, hvilket dermed letter kommunernes administration på disse områder.

Der er generelt store forventninger til, at der med enorm domæneviden hos både CSC og i den offentlige sektor kan indhentes store økonomiske gevinster, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det er regionerne og kommunernes it-selskab Kombit, der på vegne af landets 98 kommuner har stået for udbuddet. Det er et af de første tværoffentlige it-projekter i Danmark.

Du kan læse mere om Praksys her eller på systemets egen hjemmeside

Læs også: 

CSC banker benhårde konkurrenter med it-løsning til hele Danmark

Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur