Når jeg tester mobiler, har jeg dem kun et par uger ad gangen.
Det er naturligvis nok tid til at give en bedømmelse og vurdering, men det er noget andet at have mobilen i lommen i månedsvis.
Her vil nogle andre kritikpunkter og positive observationer dukke frem i forhold til den normale testperiode.
Jeg har nu jongleret rundt med HTC One de seneste syv måneder, og denne artikel kan ses som en udvidelse til den oprindelige test af mobilen, som jeg skrev tilbage i april 2013.
Det er anden gang, at jeg langtidstester en mobil. Sidste år gjorde jeg det samme med Samsung Galaxy S3 - og den historie kan læses her.
Stadig min favorit
Når det gælder HTC One, er helhedsindtrykket stadig uhyggeligt godt.
For mit vedkommende er mobilen at foretrække foran mange konkurrerende mobiler, som er blevet lanceret det seneste år.
Designmæssigt er telefonen en perle, og jeg er faktisk ikke blevet træt af den.
Også selv om jeg er så privilegeret, at jeg løbende får mulighed for at teste og prøve massevis af andre modeller.
Det er ganske enkelt den lækreste mobil, jeg har haft i hænderne.
Samtidig har telefonen holdt stand, selv om den har været med på farten i adskillige måneder. Den har på intet tidspunkt været gemt væk i et cover, og derfor har den også fået en del tæsk undervejs.
Tæsk mod et stengulv
Den værste omgang bank fik HTC One, da jeg tabte den fra lidt over knæhøjde direkte mod et stengulv. Det var med skærmen nedad. Ak.
Det kunne have været game over for telefonen med et knust display. Det var da også med næsten rystende hænder, at jeg fik vendt telefonen.
Men den havde overlevet røvturen med et par skrammer i metalkanten, der omkranser telefonen. Skærmen var der ikke sket noget med.
Det er netop metalkanten, som især har fungeret som boksebold, når telefonen har fået slag.
Lige fra at tage en maveplasker og glide hen ad badeværelsesgulvet til at slå kolbøtter fra sofaen og lande på gulvtæppet.
HTC One er efterhånden ramt mange steder, men det er ikke noget, man lægger mærke til, medmindre man virkelig sætter sig til at studere telefonen.
Bagsiden har også - måske lidt overraskende når telefonen ikke har været i cover - holdt utroligt godt. Telefonen ser stort set ud som ny.
Der er dog en lille ridse i øverste del på bagsiden, men ellers ikke noget at bemærke.
Nu har jeg den sølvfarvede version af HTC One, og bagsiden ville muligvis se væsentlig anderledes ud, hvis jeg havde valgt den sorte udgave.
Selv om bagsiden ikke er fyldt med ridser, er der alligevel et tydeligt tegn på, at den har været brugt.
Mobilen er nemlig udstyret med et rødt logo for Beats Audio, men det er efterhånden slidt halvt af.
Det er en smule komisk, da HTC sidste år solgte sin del af Beats Audio og dermed ikke længere er en del af lydfirmaet.
De nye HTC-telefoner er i øvrigt ikke udstyret med teknikken og logoet.
Fantastisk lyd og latterlig powerknap
I løbet af flere måneder i selskab med HTC One er der også andre ting, som jeg ikke er helt tilfreds med.
Det gælder eksempelvis placeringen af powerknappen i toppen af mobilen. Det er noget, som jeg i mange år har brokket mig over, når jeg har fået fingre i en HTC-model.
Knappen er dog filet næsten i bund på HTC One, så problemet er ikke så voldsomt som tidligere.
Men jeg har alligevel oplevet en del tåbelige genstarter de seneste måneder, som telefonen udsættes for, når jeg sætter mig på knæ, og mobilens snude rammer ind mod kroppen.
Det er til at leve med, men det er lidt fjollet, at powerknappen ikke er placeret på siden.
Det har rigtig mange andre mobiltelefoner.
En anden detalje er placeringen af hjem-knappen, der ligger lige under skærmen i højre side.
Den er placeret meget tæt på punktum-tegnet, når det virtuelle tastatur er aktiveret på displayet.
Derfor er jeg utallige gange ved en fejl kommet til at ramme hjem-knappen ved mail- og sms-skriveri, hvorefter jeg er blevet sendt ud på mobilens forside. Møgirriterende.
Jeg er dog blevet bedre til at styre pølsefingrene, men der skal ikke meget til for at ramme forkert.
Højttalere på fronten
Der er dog ikke kun smæk til HTC One, og jeg er stadig ret vild med højttalerne. De er en kæmpe gevinst for telefonen, og det er en stor fordel, at de er placeret på forsiden af telefonen.
HTC One har ved flere lejligheder været brugt til gruppeopkald på redaktionsmøder, hvis redaktionens faste mødetelefon -en stor skildpaddemodel med højttaler og mikrofon - var løbet tør for strøm.
Mobilen klarer opgaven ganske fint, hvilket er imponerende størrelsen taget i betragtning.
Når jeg afspiller videoklip på mobilen, har jeg faktisk nogle gange været nødt til at skrue ned for lyden, da det ganske enkelt har været 'højt nok'.
Der er ikke mange andre telefoner, der kan prale af at have en så overbevisende lydoplevelse som HTC One.
Udmærket lagerplads og overflødige funktioner
HTC One er udstyret med 32 gigabyte lagerplads, hvor Android og HTC-software æder en del.
Jeg har dog ikke haft et problem med lagerpladsen, selv om det ikke er muligt at smide et Micro SD-kort i mobilen og dermed manuelt udvide lagerkapaciteten.
På HTC One er der tæt integration med Dropbox, som man får 25 gigabyte ekstra lagerplads hos i en periode på to år.
Jeg benytter mig af det i stor stil, og eksempelvis er alle fotos og videoer sat til at blive kopieret til webtjenesten.
Det fungerer glimrende, og telefonen er indstillet til kun at uploade, når den er forbundet til et trådløst netværk.
Jeg bruger også tjenesten på computeren, og det er generelt en rigtig positiv oplevelse.
Tidligere var det vigtigt for mig, at mobilen havde plads til Micro SD-kort til alle mine mange filer, musiknumre, videoer og så videre.
Men i dag streamer jeg det meste via Netflix, WiMP, YouTube og videofiler fra min netværksharddisk.
Jeg har derfor ikke oplevet de 32 gigabyte lagerplads på HTC One som nogen spændetrøje.
Overflødige funktioner
Sidste forår var især Samsung Galaxy S4 smækfyldt med mere eller mindre nyttige funktioner, og HTC One blev også lanceret med en del innovative tiltag.
En af dem var en infrarød sender i toppen af telefonen indlejret i powerknappen. Dermed kan HTC One - ligesom Galaxy S4 i øvrigt - bruges til at fjernstyre elektronik.
Der er særligt fokus på fladskærmen, og HTC One har en hel tv-menu.
Jeg har prøvet, men det er ikke rigtig blevet et hit at benytte mobilen som fjernbetjening til fladskærmen i stuen.
Opsætningen har været lidt knudret, da jeg har en tv-boks fra YouSee, og da det endelig lykkedes, var det bare nemmere at bruge den gode, gamle fjernbetjening.
Jeg havde ellers forventet, at det ville være en funktion på mobilen, som var mere brugbar.
Især da telefonen i stigende grad bliver en digital vicevært og bruges til alverdens ting.
Det seneste eksempel er, at jeg bruger en app til at låse min hoveddør op, efter den har fået en digital lås.
HTC har rettet kamerafejl
Jeg er heller ikke for alvor blevet venner med Blinkfeed, der triller ned over hovedskærmen med nyheder og opdateringer fra sociale medier. Det er muligt selv at sammensætte det.
Til at begynde med var der blot få danske nyhedsmedier repræsenteret, og der var ikke mulighed for selv at tilføje RSS-feed, men det er ændret med opdateringer af telefonen.
Men jeg har ikke rigtig taget det til mig. Jeg har koblet min Facebook- og Twitter-konto til Blinkfeed og nøjes med det, selv om der i princippet kan sammensættes en langt mere alsidig strøm af indhold.
Blinkfeed fungerer ikke altid optimalt, og det egner sig bedst til indlæg, hvor der er koblet et billede på. Jeg har respekt for ideen, men jeg er ikke ligefrem fan.
Kameraet forbedret
Da jeg første gang fik fingre i et testeksemplar af HTC One, var jeg meget skuffet over kameraet.
HTC havde valgt at stå af megapixelræset og nøjedes i stedet med en fire megapixel version, der til gengæld skulle være suveræn i situationer med svagt lys.
Megapixel siger ikke noget om kvalitet, så jeg var positiv indstillet over for tiltaget med fokus på kvalitet.
Men HTC havde skudt One af sted alt for tidligt, og kamerasoftwaren var slet ikke ordentlig færdig. Især var der problemer med billedstøj.
Efterfølgende er telefonen dog blevet opdateret, og kameradelen er i dag godkendt. Jeg er især blevet glad for Zoe-funktionen.
I stedet for et enkelt billede optager telefonen en lille sekvens, som man efterfølgende selv kan hive et billede ud fra.
Det er rigtig praktisk, hvis man skal tage billeder af børn eller andre væsner, som ikke sidder stille ret længe ad gangen.
Dermed er der større sandsynlighed for at fange (udvælge) det helt rigtige øjeblik.
Jeg har stadig ikke været i en situation, hvor jeg ærgrede mig over, at jeg ikke kunne tage billeder i en højere opløsning.
Nogle af mobilbillederne har jeg endda med succes ladet indgå i en fotocollage, der er blevet trykt på et lærred og hængt op i stuen.
Der er dog ingen tvivl om, at der findes bedre mobiler med kameraer derude. Hvis foto udelukkende var det vigtigste for mit mobilvalg, ville jeg blinke mindre end Anders Fogh Rasmussen og købe en Nokia Lumia 1020.
Massevis af løbende opdateringer
Tidligere har HTC været kendt for at være lidt af en slendrian, når det gælder om at opdatere virksomhedens mobiltelefoner.
Det har gennem tiden ført til en nærmest hadsk stemning online, hvor brugere i adskillige fora har kritiseret manglen på ny software til ældre Android-telefoner.
Men HTC har leveret en godkendt opdateringscyklus på One.
Det er virksomhedens flagskibsmodel, og derfor ville det også være fjollet ikke at bruge ressourcer på at holde den helt fremme i feltet, da HTC kæmper en vanvittig hård kamp om markedsandele mod konkurrenter som Samsung, Sony og LG.
En kamp, hvor HTC i øvrigt er gået fra at være mester til at få tæsk af især sydkoreanske Samsung.
Du kan her se, hvor galt det er gået.
Ny Android-version på vej
I dag er min HTC One udstyret med Android version 4.3 - og den blev født med 4.1.2.
HTC er dog klar med Android 4.4, men den er endnu ikke tilgængelig på min version, selv om udvalgte One-versioner i USA fra blandt andet teleselskaberne Verizon og AT&T har fået den nyeste opgradering.
HTC har også opdateret Sense til version 5.5, og det er den overfrakke, som Android-styresystemet får på, når det gælder HTC's modeller.
Det har ført til adskillige forbedringer af softwaren, blandt andet til Blinkfeed, hvor det er muligt at tilføje selvvalgte RSS-feed og dermed gøre nyhedsstrømmen på mobilen endnu mere personlig.
Skærmen måtte gerne være større
Hvis der kigges i småtingsafdelingen, har jeg generelt ikke været særlig begejstret for de ringetoner og alarmer, som er fulgt med HTC One.
Det er naturligvis noget, som man selv kan ændre, og man kan tilføje sine egne.
Men andre producenter som eksempelvis Samsung gør det markant bedre på dette område. HTC's lyde er lidt hidsige til min smag, men igen - det er jo noget, som man kan ændre.
Til gengæld kan skærmstørrelsen ikke justeres. HTC One er udstyret med et 4,7 tommer display med fuld HD-opløsning.
Det er dermed en af de telefoner på markedet med den højeste PPI (Pixel Per Inch), og den er 469.
Flere konkurrenter har modeller omkring fem tommer, men ligeledes med fuld HD-opløsning og derfor har de en lavere PPI.
Jeg sætter pris på detaljegraden, men jeg ville faktisk ønske, at skærmen på HTC One var noget større på bekostning af at snitte lidt i PPI'en.
Smag og behag er forskelig, men mit idealmål vil i øjeblikket være omkring fem tommer - måske et smut over. Det er også der, Android-konkurrenterne ligger i dag, eksempelvis Samsung Galaxy S5, Google Nexus 5, Sony Xperia Z2 og LG G2.
Noget tyder på, at det ikke er kun er mig, der gerne vil have fingre i en udgave af One med større skærm.
Efterfølgeren til HTC One er nemlig på vej og lanceres den 25. marts, men allerede nu er specifikationer, billeder og video af modellen lækket, og den viser netop et større display på fem tommer.
Det giver også mening set i forhold til, at HTC allerede har One Max (5,9 tommer) og One Mini (4,3 tommer). Dermed kiler den nye model sig bedre ind mellem de to modeller.
Batteriet kommer let til at halte
Et af de mere kritiske punkter ved HTC One og længere tids brug er batteriet. Det kan efter min mening - og mit forbrug - køre fladt lidt for hurtigt.
Mobilen er dog indstillet til automatisk at aktivere strømbesparende funktioner, når der er 15 procent tilbage af kræfterne. Blandt andet bliver lysstyrken på skærmen skruet ned, og det fungerer glimrende.
Jeg vil gerne indrømme, at jeg heller ikke altid skåner telefonen.
Lysstyrken er for det meste skruet helt op, da jeg synes, det er sørgeligt at slæbe rundt på en lækker mobil med en fantastisk skærm for så at gøre billedet grumset og mørkt.
Det er især, hvis der bliver set nogle videoer fra YouTube, ført et par samtaler og websurfet en del i løbet af dagen, at telefonen er meget træt om aftenen.
Flere gange er det lykkedes mig at få den til at dø. Ved normal og simpel brug har den dog ingen problemer med at klare en hel dag, og de fleste gange når den frem til stikkontakten ved sengetid uden at være gået under de magiske 15 procent.
Ingen ny Desire
Ifølge IFixIt.com er HTC One en af de sværeste telefoner at skille ad, hvis dele af elektronikken i motorrummet skal repareres. Det er nærmest umuligt at få adgang til batteriet uden at ødelægge telefonen, og det er lidt bekymrende.
Nu har jeg tidligere ejet en HTC Desire som mange andre. Det var en glimrende telefon og den bedste (Android)mobil uden sammenligning, da den kom frem.
Til gengæld blev batteriet slidt vanvittigt hurtigt op, og det endte med at være mere upålideligt end DSB's køreplan.
Derfor valgte jeg dengang med at forvandle mobilen til Klokkeren fra Notre Dame og smide en kæmpe pukkel af et uautoriseret batteri ind i ryggen på telefonen.
I øjeblikket er HTC One dog ikke i nærheden at være en gentagelse af HTC Desire, når det gælder svigtende batterilevetid.
Men jeg må indrømme, at batteriet kunne være bedre, og det er et af de punkter, hvor jeg - hvis jeg kunne - ville ændre HTC One.
Ny model på vej - men HTC One er stadig lækker
Den aldrende HTC One er stadig en virkelig lækker og glimrende mobil.
Der er ganske enkelt ikke mange telefoner, som har et design, der er i samme klasse.
Selv om mobilen er et år gammel - hvilket i den buldrende it-verden svarer til at være godt på vej mod pensionsalderen - er den stadig hurtig i optrækket og leverer en solid ydelse samt brugeroplevelse.
Telefonen holder sig godt i konkurrencen mod selv nyere mobiler, men der er også punkter, hvor der er plads til forbedring som eksempelvis batteriet.
Det er dog en mobil, som stadig på det varmeste kan anbefales.
Bemærk at efterfølgeren til HTC One bliver offentliggjort tirsdag den 25. marts ved et presseevent i London. Men allerede nu har der været lækkede billeder og videoer af telefonen - dem kan du se her.
Med den kommende lancering vil HTC One (den originale) formentlig opleve endnu et prisfald. I øjeblikket koster den cirka 3.400 kroner online.
