Artikel top billede

Så hurtigt bliver TDC's spritnye mobilnetværk

TDC er gået i gang med at opstille udstyr til det, som telegiganten kalder for 'Danmarks bedste mobilnetværk'. Læs her, hvad du kan forvente af dækning.

TDC hævder, at selskabet lige om lidt står med Danmarks bedste mobilnetværk, som er ved at blive rullet ud i samarbejde med kinesiske Huawei i hele landet. 

Udrulningen er startet i Nordsjælland og bevæger sig først sydpå mod København og senere vestpå mod Fyn og Jylland.

Når det hele står færdigt, påstår TDC, at selskabet dækker 99 procent af landet med både 3G og 4G blandt andet ved hjælp af nye frekvensområder.

Selskabet kalder det 'Danmarks bedste mobilnetværk', men konkurrenten Telenor mener pudsigt nok, at det er Telenor, der har Danmarks bedste mobilnetværk, hvilket du kan læse mere om her

Glem alt om Edge

TDC's teknologidirektør Kim Søgård Kristensen forklarer, at hvis man i dag oplever et 'E' i sit display (et Edge-signal også kaldet 2,5G, red.), kan man lave et lille trick.

Tricket består i, at man sætter sin telefon i flymode og så tilbage, hvorefter mobilen søger netværk og måske finder 3G.

"Det 'E' skal bare væk, så du er på 3G hele tiden," siger Kim Søgård Kristensen og hævder, at 99 procent af hele landet på under et år vil have adgang til ægte 3G-forbindelser hos TDC.

At så mange kan komme på den relativt hurtige mobilforbindelse skyldes, at TDC tager det langtrækkende 900 megahertz-spektre i brug, som ellers i dag kun anvendes til old school 2G-dækning.

Omfattende 4G-dækning

Da leverandøren af TDC's mobilnetværk, Huawei, i sit netværk opstiller såkaldte singleRAN-antenner indeholdende 2G/3G/4G, betyder det også, at TDC vil sørge for 4G-dækning til 99 procent af befolkningen inden for et år.

Det inkluderer også 207 postnumre i det såkaldte udkantsdanmark, som telegiganten via sin licens er forpligtet til at levere minimum 10 Mbit/s oplevet hastighed til.

Og når der i de kommende år bliver sprøjtet flere og flere 4G-telefoner ud fra mobilfabrikkerne, har TDC også en plan for, hvordan man kan sikre dækningen i tætbefolkede byområder med et stigende antal smartphones.

"I byerne kører vi med 800 Megahertz til grunddækning, der kan gå ind i bygninger, og så leverer vi 2.600 megahertz til højhastigheder på op mod 70 megabit/s," fortæller Kim Søgård Kristensen.

I alt kommer TDC og Huawei til at opstille 100 nye mobilsites rundt omkring i landet, så der i alt vil være 3.400 basisstationer, som TDC står for lejen af, mens Huawei er ansvarlig for levering af det tekniske udstyr.

Tjek din nye hastigheder her

Hele herligheden forventes at stå færdig om mindre end et år, når TDC opgraderer op mod 450 af sine basisstationer om måneden.

"Det ville være rigtig fedt, hvis vi kunne blive færdig i år," lyder fra Kim Søgård Kristensen.

Det er dog nordjyderne, der skal vente længst, og hvis du er TDC-mobilkunde, kan du selv se, hvornår opgraderingerne kommer til dit område på denne hjemmeside

Læs også:
Telenor i offensiv: Giver gratis data-simkort til alle

Danskerne brokker sig: Vores teleselskaber er elendige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere