Artikel top billede

Alle dine browsere er blevet hacket sønder og sammen

Sikkerhedsfolk har i to dage angrebet alle de store browsere, som hver og en knækkede sammen og afslørede store sikkerhedshuller.

På HP's store hackerkonference Pwn2Own i Vancouver, Canada i sidste uge blev der afsløret seriøse sikkerhedsproblemer med alle de store browsere.

Således demonstrerede sikkerhedsfolk fra mange forskellige lande, hvordan de kunne udnytte nul-dagssårbarheder i Internet Explorer, Chrome, Firefox og Safari til at bryde ind og afvikle kode på fremmede computere.

Samlet måtte arrangørerne af med 4,5 millioner præmiekroner til de deltagende hold, der havde held og ikke mindst dygtighed til at lægge browserne ned på stribe.

Det skriver Computerworlds amerikanske søsterblad.

Chrome hacket flere gange

Et hold fra det franske sikkerhedsselskab Vupen hackede eksempelvis på konferencens anden dag Google Chrome ved at dirke en use-after-free-sårbarhed op, der kan ramme både browserens WebKit- og Blink-engines.

Sikkerhedsfolkene kunne derefter komme uden om Chromes sandbox-beskyttelse til at afvikle deres kode og manipulere det underliggende system.

De samme folk havde på sikkerhedskonferencens første dag skrællet Internet Explorer 11, Firefox, Flash Player og Adobe Reader op ved at benytte i alt 11 sårbarheder, som ikke var kendt i forvejen.

Vupen-holdet løb med knap halvdelen af alle præmiepengene. 

Chrome-browseren blev på konferencen også åbnet af andre, men dommerne vurderede, at denne fremgangsmåde var lignende med det, som man kunne se på Googles egen sikkerhedskonference, Pwnium, der blev afviklet sideløbende med HP's crackerparty.

Apple åbnet af kinesere

It-selskabet Apple er bredt kendt som et firma, hvis produkter sjældent har sikkerhedsproblemer.

På Pwn2Own-konferencen viste et kinesisk hackerhold, at det ikke gælder for Safari-browseren, hvor der blev påpeget flere sikkerhedshuller, hvilket dog også gælder alle de andre it-selskabers browsere

Viden om sikkerhedshullerne er nu blevet overdraget til leverandørerne, som formentlig vil rette og udsende lapper i de kommende browseropdateringer.

Læs også:
Advarsel: Populær browser smaskfyldt med huller

Hackerne vælter ind over særlig applikation - findes på din computer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere