Cecilia Bonefeld-Dahl.
Det er navnet på IT-Branchens nye formand.
Hun er 42 år og administrerende direktør i it-virksomheden GlobIt.
Cecilia Bonefeld-Dahl blev valgt ved dagens generalforsamling og årsmøde i brancheforeningen.
Hun afløser den tidligere Microsoft-direktør Jørgen Bardenfelth, der sad på posten i knap fire år.
Med Cecilia Bonefeld-Dahl på 42 år har IT-Branchen fået et generationsskifte på formandsposten, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Generationsskifte
"Det er samtidig topchefen i en mindre dansk virksomhed, som er del af en yngre generation virksomhedsledere, der nu bliver formand i IT-Branchen," hedder det.
Dagens årsmøde resulterede også i tre nye medlemmer i hovedbestyrelsen.
Det er administrerende direktør Jørgen Jakobsen fra CSC Danmark, administerende direktør Niels Soelberg fra Microsoft Danmark og direktør Kim Nielsen fra Canon Danmark.
Læs interview med Cecilia Bonefeld-Dahl senere på Computerworld.dk.