Artikel top billede

Dansk energiselskab på jagt: Vil gafle cloud-kunder

Jysk energiselskab går efter trecifret millionomsætning for nyt selskab, der skal åbne ny dør til cloud for små it-forhandlere.

Det jyske energiselskab SE (det tidligere SydEnergi) slår nu dørene op for et cloud-koncept rettet mod små og mellemstore virksomheder.

SE har investeret et tocifret millionbeløb i projektet, som drives gennem datterselskabet SE Cloud Factory. Gennem SE's eksisterende fibernet vil selskabet levere den grundlæggende ydelse, som det så er op til lokale it-forhandlere at tilrette og sælge videre til slutkunderne.

Den tekniske side af projektet er baseret på en privat cloud-løsning baseret på serverteknologi fra HP Microsofts Azure Pack-platform. Men derudover har SE Cloud Factory allieret sig med distributøren Also.

Direktør i SE Cloud Factory er Christian Frederiksen, som er hentet ind fra et job i London for at stå i spidsen for det danske projekt. Han har blandt andet en fortid hos Microsoft plus mange års erfaring med cloud-teknologi.

Han lægger stor vægt på, at partnerskabet med HP og Also er en forudsætning for, at det nye cloud-koncept kan slå igennem hos de lokale it-forhandlere og deres slutkunder.

"Det er en 100 procent partnerdrevet forretningsmodel. Det er meningen, at vi sammen med HP og Also skal ud i deres partnerkanal og sælge gennem deres forhandlere. Kunderne er bedst tjent med et setup, hvor vi hver især laver det, vi er gode til, og at kunden bevarer sin relation til sin nuværende it-leverandør," siger Christian Frederiksen til Computerworld.

"Det vi bringer til det her er, at vi er en servicevirksomhed, der kan levere en god kundeoplevelse med en høj driftsikkerhed. Vi drifter serveren og applikationen og hjælper partneren med at implementer serveren og de tilknyttede cloud-services hos kunden. Og forhandlerne kan registrere, fakturere og tildele cloudservices til kunderne på en meget effektiv måde," siger Christian Frederiksen.

Forhandler med partnere

Han fortæller, at det nye cloud-koncept især er rettet mod tre forskellige typer forhandlere.

"Vi henvender os både til traditionelle forhandlere, som i dag er i gang med cloud ved at sælge Microsofts Office 365. Men vi satser også på hostingfirmaer, som i dag måske har svært ved at få økonomi i deres services. Og så går vi også efter softwareudviklere, der har brug for at drifte deres applikationer i skyen."

Ud over salg og markedsføring gennem HP og Alsos partnerkanal er SE Cloud Factory også i gang med at etablere samarbejde med en række lokale it-forhandlere. Forhandlingerne er dog endnu ikke så langt fremme, at Christian Frederiksen vil sætte navn på nogle af de kommende cloud-partnere.

"Det afgørende er ikke antallet af partnere. Det vigtige er, at vi får de rigtige partnere," siger han og oplyser videre, at SE forventer at kunne begynde at tjene penge på det nye cloud-koncept ved udgangen af 2015.

"Vi har en plan frem til 2018, hvor vi sigter efter en trecifret millionomsætning," siger Christian Frederiksen.

Han understreger samtidig, at omsætningen skal skabes ved at skabe ny forretning og organisk vækst for brug af cloud i målgruppen af små og mellemstore virksomheder.

Læs også:

Aggressive sønderjyder vil rulle fiber ud i Danmarks større byer

Bredbåndskonkurrenter i hed debat om statsstøtte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering