Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Advarsel til XP-brugere: Du skal ikke bruge denne browser

XP-brugere advares mod at anvende en bestemt browser efter den 8. april. Se hvad du skal gøre.

De amerikanske myndigheder advarer nu XP-brugere mod at anvende Microsofts egen Internet Explorer efter den 8. april.

Det er datoen for support-ophør til Windows XP.

Det er den amerikanske sikkerhedsorganisation US-Cert, der er kommet med advarslen til XP-folket.

Når supporten nedlægges, skal man af sikkerhedsmæssige årssager springe brugen af Internet Explorer over, lyder det.

"Brugere, der fortsætter med at køre Windows XP efter supportens ophør, kan mindske sikkerhedsproblemerne ved at benytte en anden browser end Internet Explorer," skriver US-Cert i en sikkerhedsbulletin.

US-Cert skriver yderligere, at visse alternative browsere, der kan afvikles på XP, fortsat vil tilbyde support i en begrænset tidsperiode.

Det skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Læs også: Verdens bedste Windows? Historien om en gigantisk succes

Her er løsningen

Efter supportens ophør den 8. april vil der ikke længere blive produceret sikkerhedsopdateringer til operativsystemet, hvilket også betyder, at Internet Explorer 7 og 8 til XP ikke bliver forsynet med rettelser.

De samme to versioner af Internet Explorer kommer også i en Windows 7-udgave, som stadig supporteres.

Læs også: Her er den mest hullede browser - hvilken bruger du?

Google vil derimod tilbyde sikkerhedsopdateringer til deres Chrome-browser, der kan bruges på XP, i yderligere et år frem til april 2015.

Mozilla-folket og deres Firefox-browser har ikke oplyst en dato for, hvornår de ikke længere vil understøtte platformen, men fortsætter indtil videre.

Opera lægger sig i slipstrømmen af Firefox og fortæller, at de har samme planer som Mozilla.

Læs også:
Her er de mest populære browsere i Danmark

Denne browser beskytter dig bedst mod phishing

Her er danskernes foretrukne browser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere