Artikel top billede

Jesper Sørensen er nyudnævnt direktør i Software AGs danske afdeling.

Danske Bank vælger udenlandsk it-gigant til effektiviseringer

Ny kontrakt er første skridt i tysk software-gigants offensiv i Danmark.

Danske Bank satser på den tyske it-koncern Software AG, som nu skal stå for en løsning, der skal effektivisere bankens forretningsprocesser.

Ordren fra Danske Bank er ifølge den nyudnævnte direktør for Software AG's forretning i Danmark og Norge, Jesper Sørensen, det første skridt i en offensiv på det danske marked for løsninger inden for blandt andet business intelligence og big data.

"Det er en fornøjelse at kunne præsentere Danske Bank som en kunde, vi nu skal hjælpe med at opnå en højre effektivitet gennem vores kraftfulde værktøjer til forretningsanalyse og samarbejde," lyder det fra Jesper Sørensen, der tiltrådte jobbet som dansk chef i begyndelsen af februar.

Han er helt på det rene med, at han bliver målt på sin evne til at skabe vækst i den danske forretning.

"Jeg ser Software AG som en "sleeping giant" med meget store muligheder for vækst, og vi ser os selv som en spiller, der kan tage konkurrencen op med Oracle, SAP, IBM og Microsoft inden for dokumentation og analyse af forretningsprocesser," siger Jesper Sørensen.

Software AG har ifølge Jesper Sørensen i mange år stået i skyggen af sine landsmænd og konkurrenter fra SAP. Men med tilstedeværelse i 70 lande og 5.200 ansatte er selskabet i dag i top 25 blandt verdens største softwareselskaber med en omsætning i 2013 på tæt ved en milliard euro.

"Det vi bringer til markedet er evnen til at understøtte kundens forretning med dokumentation, analyse og monitorering af data, som så kan bruges til at effektivisere forretningsprocesser," siger han.

I Danmark havde Software AG i sit seneste regnskab en omsætning på 65 millioner kroner. Hver fjerde omsætningskrone røg ned på bundlinien og blev til et samlet overskud før skat på 16 millioner.

Ud over Danske Bank har Software AG allerede foden inden for døren hos både større og mindre nordisk private og offentlige kunder som fx Statoil, Dansk Supermarked og Carlsberg.

Læs også:

Danske Bank udpeger ny it-direktør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere