Artikel top billede

Top-CIO sættes på porten efter gigantisk hackerangreb

Et hackerangreb på en stor butikskæde betyder et farvel til den ansvarlige CIO.

Det meget omtalte hackerangreb mod den amerikanske butikskæde Target, der fandt sted før jul, koster nu koncernens CIO jobbet.

Informationweek er et af flere medier, der skriver, at Targets CIO, Beth Jacob, er stoppet, og at butikskæden søger efter en afløser.

Targets administrerende direktør, Gregg Steinhafel, skriver i en email til Informationsweek, at virksomheden søger en ny CIO, og at virksomheden anerkender, at it-sikkerhedsområdet udvikler sig ganske hastigt i disse år.

"For at sikre, at Target er godt på plads efter det databrud, vi led under sidste år, gennemgår vi nu vores sikkerhed, compliance-struktur og praksis hos Target."

"Som det første skridt i denne indsats vil Target foretage en ekstern søgning efter en konstitueret CIO, der kan hjælpe Target igennem denne transformation," skriver Gregg Steinhafel til Informationweek.

Samtidig vil Target lægge mere vægt på rollen som chief information security officer, lyder det fra CEO'en, der oplyser, at den kandidat vil blive fundet eksternt. 

Beth Jacob har været CIO i Target siden 2008 og startede længere nede i rækkerne i firmaet helt tilbage i 1984. 

Så slemt var angrebet

Ifølge det amerikanske it-medie resulterede data-skandalen i et fald på 40 procent i indtjeningen hos Target i sidste måned. 

Omkring 110 millioner amerikanere menes at være blevet berørt af angrebet mod Target.

Supermarkedskædens it-systemer var udsat for et angreb, hvilket førte til, at de kriminelle fik adgang til firmaets betalingskort-løsning og dermed kundedata som eksempelvis adresser, navne, telefonnumre og e-mail-adresser.

I 40 millioner af disse tilfælde er det blevet vurderet, at kreditkortoplysninger er havnet i de forkerte hænder.

Problemerne startede i december 2013, da omkring 70 millioner konti blev stjålet fra Target. Senere måtte Target så erkende, at yderligere 40 millioner konti skulle føjes til det regnestykke.

Target har omkring 361.000 ansatte og en årsomsætning på næsten 400 milliarder kroner.

Læs også:

Hackerangreb rammer en tredjedel af befolkningen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer