Artikel top billede

Det kan danske Sharepoint-brugere se frem til

Mindre virksomheder kan ifølge Microsoft også få stor gavn af nyhederne i Sharepoint. Her er de vigtigste grunde.

Et dybt integreret Yammer og Office Graph, der samler alle dine handlinger på kryds og tværs over et socialt facebook-lignende netværk, er de markante nye Sharepoint-features. Det skal styrke vidensvirksomhederne, så man bedst udnytter hver enkelt medarbejders evner til det bedste.

Det er i hvert fald Microsofts drøm, og det er især de store, globale virksomheder, som skal holde kontakten på tværs af landegrænser, som har mest ud af de nye sociale tiltag i Sharepoint.

Men ifølge Jon Haugen, produktchef for Sharepoint hos Microsoft Danmark, kan også de mindre danske virksomheder få noget ud af de mange nye sociale features i Sharepoint.

"Der skal ikke mange mennesker til i en virksomhed, før man ikke ved, hvad de andre taler om, så de sociale features, som vi kommer med i år kan virkelig hjælpe. Du kan starte i det små - og her mener jeg en virksomhed på en 50-100 mennesker - hvor man kan skabe nye netværk i virksomheden," siger Jon Haugen til Computerworld.

Inspiration fra Facebook

Inspirationen til Office Graph og den integrerede Yammer kommer fra Facebook. Tanken om den sociale arbejdsstil kom efter 'The Social Revolution', som kom med Facebook tilbage i 2006.

Folk kom på Facebook og brugte det ikke kun til at komme i kontakt med venner og familie, men brugte det også i forbindelse med arbejde, hvor viden blev delt, og grupper blev dannet.

"Vi kan jo se, at folk er sociale på en helt bestemt måde overfor deres venner og familie, og når de så kommer på arbejde, møder de denne her oldnordiske arbejdsgang med langsom mailkorrespondance og ofte dårligere muligheder for at finde andre at samarbejde med," siger Jon Haugen og tilføjer:

"Derfor er denne her sociale vinkel vigtig at tage med, og det er virkelig spændende at se, hvad der vil ske i de danske virksomheder, når de sociale features er gennemført i alle vores applikationer."

Office Graph er et tiltag fra Microsoft, som betyder, at Yammer og andre nye sociale features gennembryder alle Sharepoints og Office 365's programmer. Uanset om du arbejder i Word, Excel eller Powerpoint, er der en direkte forbindelse i selve programmet til det sociale netværk.

Samtidig betyder det også, at man hurtigt kan se, hvem der tidligere har rettet i et givent dokument, og at man lynhurtigt kan komme i kontakt med personen, uden at man skal til at åbne et kommunikationsprogram op.

Stor udbredelse i Danmark

Et andet vigtigt punkt for de danske virksomheder, ifølge Jon Haugen, er, at flere mindre danske virksomheder vil begynde at bevæge sig ud i skyen.

"I første omgang var det de mellemstore virksomheder i Danmark, der kom til Office 365 og Sharepoint, hvorefter de store virksomheder er begyndt at komme herover. Nu er det de små virksomheders tur," siger Jon Haugen.

Danmark er det absolut mest penetrerede marked for Sharepoint i verden.

Derfor forventer Microsoft også, at de danske virksomheder - små som store - nemmere kan tilpasse sig til den sociale platform. Det fortæller i hvert fald den ansvarlige CTO hos Yammer, Adam Pisoni til Computerworld.

"Vi har allerede tidligt set, at det danske marked er vilde med Yammer og lignende sociale systemer, specielt i forhold til de mere konservative amerikanske firmaer."

Læs også:
Ny teknologi klar: Så vild bliver den nye Sharepoint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere