BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

Du kan gøre Gmail meget bedre med disse smarte værktøjer

Gmail kan blive meget bedre, end du tror.

Der findes et væld af forskellige browser-plugins, der lover, at de kan forbedre din Gmail-oplevelse. 

Det er dog langt fra dem alle, der rent faktisk holder ord.

Men herunder har jeg udvalgt tre af mine personlige favoritter. 

1. Rapportive

Rapportive er et browser-plugin, der giver dig en lang række vigtige ekstra-informationer om de folk, som du mailer med.

Når du modtager en ny mail, vil Rapportive dukke om som en kolonne ude i højre side af din Gmail. Her henter Rapportive billeder af afsenderen samt informationer om afsenderens titel, fulde navn, links til vedkommende profiler på sociale netværk og i nogle tilfælde også den pågældendes telefonnumre.

Ideen er tilsyneladende så god, at LinkedIn i 2012 valgte at 0pkøbe Rapportive for et beløb, der ifølge Techcrunch ligger på omkring 80 millioner kroner.

Det er netop også fra LinkedIn, at Rapportive henter en stor del af sine informationer om folk, men der bliver også hentet data ind fra sociale netværk som Twitter og Facebook.

Rapportive findes som plugin til Chrome, Safari og Firefox og virker kun med Gmail. Besøg Rapportives hjemmeside for at downloade det.  

2. Boomerang

Boomerang er efterhånden en klassiker, når det handler om Gmail-plugins, og vi har derfor også omtalt Boomerang flere gange tidligere.

Som navnet antyder, er Boomerangs kernefunktion, at den gør det muligt for dig at sende e-mails ud af din indbakke og lade dem komme tilbage til dig senere.

Modtager du eksempelvis en mail, som du ikke har tid til at svare på, fordi du er travlt optaget af et stykke arbejde, kan du "boomerange" mailen. Det vil sige, at den bliver fjernet fra din indbakke og bliver programmeret til at dukke op igen om fx tre timer. Til den tid vil den så tikke ind øverst i din indbakke, som var det en helt ny mail.

Herudover gør Boomerang det også muligt for dig at tidsindstille mails, som du afsender.

Vil du eksempelvis udsende en meddelelse, som først skal offentliggøres på et bestemt tidspunkt, kan du skrive mailen på forhånd og tidsindstille den til at blive afsendt på det ønskede tidspunkt.

Boomerang findes som plugin til Chrome, Firefox og Safari, og den kan downloades fra Boomerangs hjemmeside.

Se om folk åbner dine mails

3. Streak

Streak er i bund og grund et CRM-system, der virker med Gmail. 

Det appellerer derfor især til erhvervsdrivende. Men Streak indeholder dog også en funktion, der kan være gavnlig for de fleste Gmail-brugere. Nemlig muligheden for at se, hvornår modtageren åbner din mail. 

Når du har installeret Streaks browser-plugin, vil du automatisk blive notificeret via din browser, når nogen har åbnet din mail. 

Du får besked om, hvornår den er læst, en cirka-angivelse af hvor læseren befinder sig geografisk samt oplysninger om på hvilken type enhed, den er blevet åbnet. 

Er du gået glip af notifikationen, kan du også altid gå ind i Gmail og tjekke, om din mail er blevet læst. Når du åbner den pågældende mail-korrespondance, vil du ude i højre side af skærmen kunne se, om mailen er åbnet, og et lille kort vil desuden vise dig, hvor i verden den er blevet. 

Det er gratis at bruge Streaks browser-plugin, og du kan hente det via Streaks hjemmeside

Streak giver dig desuden mulighed for at tidsindstille afsendelsen af e-mails på samme måde som Boomerang.

Genialt bonustip: Followupthen.com
Followupthen er en tjeneste, der falder lidt uden for kategorien i denne sammenhæng. Tjensten er nemlig ikke et browser-plugin, og den er heller ikke isoleret til kun at virke med Gmail. 

Followupthen er en tjeneste, der lynhurtigt lader dig opsætte remindere - uanset hvilken mail-tjeneste du bruger. 

Du tilføjer blot en Followupthen-adresse i bcc-feltet på din mail.

Har du sendt en mail til en person og vil sikre dig, at du får et svar, kan du eksempelvis sætte en deadline på to uger ved at tilføje adressen 2week@followupthen.com. Herefter vil du præcis om to uger få en mail, der minder dig om, at du skal rykke for et svar, hvis du ikke har fået et. Tilføjer du Follupthen-adressen til cc-feltet i stedet for bcc-feltet, skal du dog være opmærksom på, at både du og modtageren vil modtage påmindelsen. 

Du kan også bruge tjenesten til at sende påmindelser til dig selv. Vil du eksempelvis huske dig selv på, at du skal købe en gave til din kærestes fødselsdag i næste måned, sender du blot en mail med ønskesedlen til 1month@followupthen.com. 

Der er et væld af forskellige kommandoer, som du kan bruge med @follupthen-adressen. Du kan finde dem alle på www.followupthen.com.

Læs også: 
[url=
Seks tip: Sådan får du svar på alle dine vigtige mails
[url=
Åh nej - med dette plugin kan folk se, når du åbner deres mail




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer