Fantastisk. Utrolig. Skræmmende. Et kæmpe røvhul. Og en helt utroligt dygtig og visionær virksomhedsleder. Sådan er indtrykket af Apples afdøde stifter Steve Jobs, efter at du har læst biografien om Apple-chefen.
Netop den næsten binære svingen mellem gal og genial, aggressivt bandende og næsten tilbedende chef og skiftevis omsorgsfuld og fraværende far er et af biografiens gennemgående temaer.
Det er også de udsving, der gør, at Steve Jobs enten ser medarbejdere, samarbejdspartnere og sågar de nærmeste venner som røvhuller - og gerne fortæller dem, at de er det - eller som geniale kunstneristiske sjæle. Og endda nogle dage som talentløst røvhul om morgenen og genial sidst på dagen.
Samtidig er Steve Jobs ikke bleg for at anvende sin charme og sin kraftfulde personlighed til at overbevise sig selv og sine omgivelser om, at de gode ideer oprindeligt var hans, mens de dårlige var de andres.
Steve var ikke en oplagt succes
Det var ellers ikke, fordi det var oplagt, at den kvikke dreng fra Californien skulle blive en mand, som i sit korte liv ville starte to milliard-forretninger som Apple og animationsfirmaet Pixar, bliver venner med rockstjerner, være på fornavn på præsidenter og have magt til at afpresse Disney og få afsat topdirektører i milliardsforretninger.
"Steve Jobs ville ofte indlede møder med at erklære, at det, der nu engang var på bordet foran ham, var "noget lort""
For Steve Jobs' vej mod toppen og milliarderne gik omkring hippiebevægelsen og mystiske spirituelle kliker, hvor der blev eksperimenteret med stoffer og diskuteret livets mening med guruer fra Indien og orakler fra Østen. Så mens Apple på den ene side hurtigt blev en forretning, trak Steve Jobs' anden side ham i retning af mærkværdige diæter, en mangeårig modstand mod regelmæssige bade (han påstod, at hans frugtdiæt gjorde bade og deodorant unødvendige, meget få var enige) og en tendens til at blive stærkt følelsesfuld i mange situationer.
I det hele taget brister Steve Jobs i gråd mange gange i biografien, både når han skal fortælle sine historier til Walter Isaacson, og når andre fortæller om stormfulde møder.
Ikke en helgenkåring
Den glimrende biografi falder i øvrigt ikke i den fælde, hvor Steve Jobs glorificeres. Tværtimod er der også interviews med folk, han har behandlet forkert, såret og efterladt mindre gode minder hos. Og dem er der en del af, for Steve Jobs ville ofte indlede møder med at erklære, at det, der nu engang var på bordet foran ham, var "noget lort" - og at dem der stod bag var "forpulede pikløse røvhuller".
Samtidig er der også fokus på Steve Jobs fejl, som da han i tiden, indtil han blev presset ud af Apple, nådesløst arbejdede på sit eget projekt (den første Macintosh), mens han offentligt hånede ingeniørerne, som arbejdede på den ældre Apple II, der trods alt stod for 80 procent af Apples omsætning.
Alligevel kan man ikke undervejs lade være med at blive fascineret af Steve Jobs historie, og hvordan han truede, tryglede og knoklede sine ideer og produkter frem - og hvordan han fik vendt sine manier til en positiv ting, når produkterne skulle udtænkes.
Også en bog for folk, der ikke er fans
Er du knap så fascineret af Steve Jobs, bør du stadig læse biografen for dens beskrivelse af miljøet omkring de første personlige computere, som fortalt fra Apple-vinklen på glimrende vis supplerer Microsoft-stifteren Paul Allens selvbiografi.
Alt i alt en velskreven biografi, der både ser på manden, hans præstationer og det miljø, han bevægede sig i. Helt klart en bog, hvor man fascineres af den portrætterede og hans komplekse personlighed - og pludselig ser, hvor meget Steve Jobs der egentlig er i ens iPhone.
Walter Isaacson, Steve Jobs. Udgivet af Gyldendal i oktober 2011. 688 sider. Anmeldelsen er udgivet i samarbejde med Bogblogger.dk