Artikel top billede

Mark Zuckerberg var hovedtaleren på dette års Mobile World Congress i Barcelona. (Foto: Kim Stensdal)

Mark Zuckerberg på MWC: Her er mit næste store projekt

Reportage: Facebook-stifter Mark Zuckerberg kom på Mobile World Congress i Barcelona med en klar melding om, hvor han og det sociale netværk skal bevæge sig hen i de kommende år.

MWC 2014, Bacelona: Mark Zuckerberg er kun 29 år gammel, har stadig mest dun på hagen og en stemme, der knækker over i ny og næ.

Men han er en verdens absolut mest betydningsfulde it-personer.

Det er netop i denne måned 10 år siden, at han stiftede Facebook og dermed startede en social revolution, de færreste havde forudset komme med den globale kraft og spredning, som det er tilfældet.

Facebook har omkring 1,23 milliarder brugere, og Mark Zuckerberg menes i dag at være god for lige godt 28 milliarder dollars - mere end 150 milliarder kroner - ifølge finansmediet Bloomberg.

Mandag aften trådte internet-ikonet for første gang ind på scenen til Mobile World Congress i Barcelona, hvor Facebook-opdateringer (og tweets) om Zuckerbergs optræden blev spyttet ud i alle digitale verdenshjørner.

Vil koble verden sammen

Og netop det med verden - altså hele verden, ikke bare vores lille del af den - blev temaet for Mark Zuckerbergs optræden.

"Vi er ikke på vej til at koble alle sammen, medmindre noget dramatisk ændres," sagde han om det såkaldt globale internet.

Facebook-direktøren var iført en simpel t-shirt, mørke jeans og gummisko - noget af en kontrast til de mange sorte jakkesæt nede i salen.

Entusiasmen var ikke til at tage fejl af, da Zuckerberg forklarede, hvorfor han går så meget op i, at flere mennesker på kloden skal have adgang til internettet.

"Det er på grund af det her, jeg startede Facebook. Visionen var, at nogen en dag skulle koble verden sammen."

Giver gratis adgang til internettet

Facebook spiller en central rolle i samarbejdet internet.org, hvis mission er at gøre internettet tilgængeligt for de to tredjedele af verdens befolkning, der endnu ikke har adgang.

Mark Zuckerberg forklarede, at en af de væsentlige problemstillinger i den sag er, at en stor del ikke føler et behov for et data-abonnement.

"Hvis du ikke voksede op med adgangen til internettet, ved du måske heller ikke, at du har et behov for et data-abonnement."

Blandt andet derfor indfører Facebook i flere lande et samarbejde med teleoperatører, så borgerne kan få adgang til basale web-tjenester, heriblandt Facebook og Wikipedia. Idéen er, at brugerne på den måde bliver introduceret til internettet.

"Når først folk har de ting billigt eller gratis, kan de se, hvorfor det er rationelt at bruge de begrænsede penge, de har, på et data-abonnement. Og jeg mener virkelig, at det er rationelt," lød det fra Facebook-stifteren, der påpegede, at der ligger arbejde og vækst gemt i en større udbredelse af internettet.

Det er godt for verden

Mark Zuckerberg forklarede, at han ikke regner med at kunne nå break even med internet.org i den nærmeste fremtid, og at det heller ikke er det, der er målet.

"Jeg kan ikke sige, at det vil blive en god ting for Facebook, men jeg kan sige, at det vil være godt for verden."

"Jeg håber, at vi kan bevise, at modellen virker, og at vi så inden for de kommende to-tre år kan arbejde sammen med et større antal teleselskaber."

Internet.org-modellen indebærer blandt andet, at brugerne, hvis de klikker på et link til en ekstern side fra Facebook, bliver mødt med en lille popup-boks, der fortæller, at de skal betale, hvis de vil have adgang.

Det vil Zuckerberg bruge WhatsApp til

Mark Zuckerberg stod på scenen til MWC kun få timer efter, at Jan Koum fra WhatsApp, som Facebook vil købe for 100 milliarder kroner, havde stået samme sted.

Og WhatsApp blev ikke overraskende også et tema i Zuckerbergs tale.

"WhatsApp er en fantastisk virksomhed, og den passer perfekt til os."

"WhatsApp har kurs imod til at koble mere end en milliard mennesker sammen. Det er der meget få tjenester, der kan."

Mange analytikere og kommentatorer har ellers undret sig over, at Facebook vil lægge så stort et beløb for WhatsApp, og ordet 'it-boble' er blevet brugt mere end én gang i en seneste uger.

Mark Zuckerberg selv mener dog, at virksomheden WhatsApp fuldt ud er de mange milliarder værd.

"Jeg mener faktisk, at den i sig selv er mere end 100 milliarder værd. Og så er der den strategiske værdi. Hvis vi kan gøre et godt stykke arbejde med at hjælpe WhatsApp med at vokse, kan det blive en kæmpe forretning."

Ikke så "awesome"

Et konkret spørgsmål fra salen gik på, om Facebook vil udnytte data fra WhatsApp, der ellers er kendt for ikke at gemme eller anvende data fra brugernes beskeder til reklamer.

"Svaret er, at det overhovedet ikke vil ændre sig. Visionen er, at tjenesten skal forblive præcis den samme. Det er den tjeneste, folk ønsker, så jeg synes, at det ville være ret fjollet af os at ændre det," lød det meget direkte svar fra Zuckerberg.

Og det var ikke den eneste klare melding, Facebook-stifteren kom med. Da han skulle forholde sig til al polemikken om NSA og Edvard Snowden, lød meldingen.

"Ja, det er ikke awesome ... Regeringen klokkede i det."
Samtidig mente Zuckerberg dog, at der også er kommet gode ting ud af debatten om overvågning.

"NSA-problemet er et reelt problem - ikke mindst for internetvirksomheder. Tillid er så vigtigt ... Vi arbejder bedre sammen som industri nu. Tidligere har vi haft svært ved at arbejde sammen, alene fordi vi er konkurrenter," sagde han i Barcelona.

Læs også:

WhatsApp-stifter: Sådan vil vi bruge de 100 milliarder fra Facebook

Facebook køber kæmpe-konkurrent for 100 milliarder kroner

Nokia satser på Android-platformen

Her er de nye smartphones og tablets fra MWC 2014

Mobile World Congress skudt i gang: Følg med her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere