Artikel top billede

Her er Microsofts BI til Office 365: Sådan fungerer det

Power BI til Office 365 er Microsofts forsøg på at få fremtidens dataanalyser helt ud på den enkelte medarbejders skrivebord.

Det er ikke uden grund, at Microsoft nu kaster det tunge skyts ind på for alvor at kunne levere topmoderne BI via Office 365.

BI-markedet er nemlig i vild vækst, og mange it-chefer er på udkig efter funktioner a la dem, man får med Microsofts Power BI til Office 365, hvor visualiseringerne og interaktionen blandt andet er i fokus. 

"Med Excel kan du nu opdage, analaysere og visualisere data som aldrig før for at få værdifuld forretningsindsigt. Med Power BI til Office 365 kan du let udrulle et cloud-baseret BI-miljø, hvor folk kan dele indsigt, samarbejde og tilgå rapporter fra hvor som helst," skriver Microsoft i et blogindlæg.

Her er Microsofts stærkeste våben

Power BI til Office 365 kædet sammen med Excel og er ifølge Microsoft designet til, at brugerne med egne hænder skal kunne analysere og visualisere de relevante data via de Office-applikationer, som de allerede kender i forvejen.

Microsoft forsøger samtidig at slå på, at BI-løsningen er nem at tilgå fra eksempelvis en Windows-smartphone eller -tablet.

Mens vi endnu ikke ved, hvilken effekt Power BI til Office 365 vil få på markedet, er fundamentet for en vis indflydelse naturligvis til stede i kraft af Excels massive udbredelse som et BI-værktøj og den stadig voksende popularitet, der kendetegner Office 365.

Gartner-analytiker Rita Sallam udtaler til Informationweek, at Power BI er vigtigt for Microsoft, og at selskabet har arbejdet på projektet i fem år.

Analytikeren peger også på, at Microsofts styrke med Power BI både er de gode funktioner, men også at der er en lav barriere for at komme i gang med løsningen for de allerede eksisterende Office-brugere.

Microsoft er dog ikke ene om om at ville levere BI via cloud og til mobile devices, ligesom hele self-service-tankegangen går igen hos de fleste BI-leverandører.

Sådan fungerer Power BI

Gartner har vurderet, at det globale marked for business intelligence-software voksede med syv procent i 2013, så det i alt omsatte for 79 milliarder kroner.

I 2016 ventes den omsætning at være steget til næsten 100 milliarder kroner.

"Selv om det er et modent marked og har været en CIO-topprioritet i årevis, er der fortsat en masse efterspørgsel. Enhver virksomheder har en række områder - som HR, marketing, social og så videre - hvor man endnu ikke er startet med BI og analytics," har Gartner-analytiker Kurt Schlegel udtalt.

IDC vurderer, at markedet for business analytics software vil opleve en årlig vækst på 9,7 procent frem til 2017.

IDC forklarer det med det vedblivende behov for bedre og hurtigere værktøjer til beslutningstagning baseret på data.

"Dette har sammen med den markante interesse i big data været med til at bringe teknologien ind på mange lederes agendaer," lyder det blandt hos IDC.

Sådan fungerer Power BI

Herunder kan du se et par demo-videoer med Power BI til Office 365:

Læs også:

Vild vækst på BI-markedet: Derfor sælger det så godt

Til udvikleren: Derfor kan dit arbejde være spild af tid

Derfor skal it-afdelingen acceptere dette BI-bøvl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere