Artikel top billede

EU efter skandale: USA skal afgive kontrollen over internettet

EU vil have USA til at opgive den stramme kontrol med internettet. Se her, hvorfor EU er klar til at gå i clinch med USA om internettet.

USA skal have langt mindre at skulle have sagt, når det gælder styringen af internettet, end det er tilfældet i dag.

Det mener EU, der vil forsøge at fravriste USA kontrollen over og reguleringen af internettet, som landet i dag sidder ganske hårdt på.

EU har "mistet tilliden" til det nuværende system, hedder det.

Det skyldes ikke mindst afsløringen af USA's massive og systematiserede overvågning af andre landes internet-trafik, som du kan læse mere om her: Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

Konkrete forslag

EU-kommissionen vil onsdag fremlægge forslag til, hvordan kontrollen af internettet gradvist kan overgå til global kontrol.

"Overvågning i stor skala og efterretnings-aktiviteter har ført til tab af tillid til internettet og dets nuværende styring," hedder det i et udkast, som den amerikanske avis Wall Street Journal er kommet i besiddelse af.

Internettets styringsorgan, Icann (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) holder i dag til huse i Californien, USA.

Icann, der arbejder tæt sammen med den amerikanske regering, styrer blandt andet uddelingen af toplevel-domæner og håndterer governance-regler og lignende for hele internettet.

I de senere år er flere og flere af verdens lande imidlertid begyndt at sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i, at et enkelt land sidder så hårdt på kontrollen over det globale internet.

Det har tidligere været på tale, at FN i en eller anden udstrækning kunne overtage kontrollen over i hvert fald governance-delen af internettet.

Men EU ønsker at gå videre og gøre styringen af internettet international og åben.

"Internet bør forblive et enestående, åbent, gratis og ufragmenteret netværk af netværk, der er underlagt samme love og normer som andre dele af vores hverdagsliv," lyder det fra EU.

"Styringen af internettet bør baseres på en indkluderende, transparent og målbar multistakeholder-model," lyder det.

Icann fik i midten af 2012 ny topchef i skikkelse af Fadi Chehade, der siden har arbejdet på at give Icann et mere internationalt snit.

Han har blandt andet åbnet Icann-kontorer i Tyrkiet, Singapore, Beijing og Geneve.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere