Bange for SCO? Tegn en forsikring

Et nystartet firma i New York er begyndt at sælge forsikringer til virksomheder, som ønsker at benytte open source-styresystemet Linux, men som er bange for at blive sagsøgt af Unix-selskabet SCO Group.

Nu bliver det muligt for amerikanske selskaber at forsikre sig mod risikoen for at blive sagsøgt og dømt til at betale erstatning for at benytte open source-styresystemet Linux.

Det nystartede selskab Open Source Risk Management vil tilbyde forsikringen som en af de tjenesteydelser, virksomheder kan købe for at sikre sig, at deres software lever op til alle regler.

Open Source Risk Management har blandt andet hyret Pamela Jones, der er redaktør af webstedet Groklaw.net, som debatterer og forholder sig kritisk til SCO Groups sag om licens på Linux.

SCO ejer rettigheder til Unix-styresystemet og hævder, at en del af kildekoden til Unix er tyvstjålet og kopieret ind i Linux. Derfor har SCO lagt sag an mod blandt andet IBM med krav om milliard-erstatning, ligesom Unix-selskabet kræver licens af virksomheder, som benytter Linux.

Open Source Risk Management planlægger at holde en række seminarer i USA, hvor deltagerne kan lære, hvordan de bedst minimerer risikoen ved at benytte open source-software.

I forvejen har nogle af verdens største it-leverandører, mellem dem Hewlett-Packard, tilbudt at holde Linux-kunder skadefri, hvis de bliver sagsøgt af og taber en sag til SCO Group.

Heather Meeker fra advokatfirmaet Greenberg Traurig, der arbejder sammen med Open Source Risk Management, påpeger dog, at nogle af leverandørernes ordninger er betinget af, at der ikke bliver ændret i softwaren. Netop muligheder for selv at foretage ændringer er en af grundene til, at mange virksomheder benytter open source, og det gør værdien af garantierne mod SCO begrænsede, fremhæver advokaten.

SCO Group kan ikke selv se, at der er noget galt med de nye forsikringen.

- Det var næsten dømt til at komme, siger selskabets talsmand, Blake Stowell.

Han tilføjer, at det er både hurtigere og enklere for virksomheder at betale den særlige Linux-licens på 4.300 kroner per processor, som SCO opkræver.

SCO har slæbt to selskaber, Daimlerchrysler og autoreservedelsforhandleren Autozone, der begge bruger Linux, i retten for brud på sine intellektuelle rettigheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere