Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Anonyme kilder: Dansk it-firma solgte falske varer

Bagmandspolitiet er på sporet af en omfattende sag om ulovlig import og salg af blandt andet højttalere og høretelefoner.

Sagen om ulovligt salg af varer fra den nordjyske distributør Sead Distribution breder sig nu til den danske it-kanal.

En række kilder bekræfter overfor Computerworld, at Bagmandspolitiet i efteråret har ransaget Sead Distributions lokaler i Aalborg.

Her fandt politiet angiveligt et stort antal hovedtelefoner og højttalere, hvoraf en stor del ifølge Computerworlds oplysninger var falske kopivarer.

Antallet af varer var så stort, at det angiveligt krævede flere lastbiler at transportere dem væk fra virksomhedens lager.

Hos Bagmandspolitiet vil man hverken kommentere eller bekræfte, om man er i gang med en efterforskning mod Sead Distribution.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Sead Distribution, som også opererer under navnene Asian Trading og Asian Distribution, importeret et bredt udvalg af produktbrands, som så er blevet videresolgt til et bredt udvalg af danske forhandlere - dog fortrinsvis online-butikker.

En forhandler, som ikke ønsker sit navn frem, bekræfter over for Computerworld at have købt varer hos Sead Distribution, som viste sig at være piratkopier.

Serienumre var fjernet

Forhandleren blev opmærksom på problemet, da kunder sendte varer til reparation. Her kunne forhandleren blandt andet konstatere, at varerne var udstyret med falske produktlogoer og falske serienumre.

En lignende historie kommer fra en distributør, som også ønsker at være anonym.

Her handlede man indtil juni i fjor med Sead Distribution. Men samarbejdet stoppede, da distributøren opdagede, at serienumre på nogle varer var fjernet.

Mønsteret svarer til en sag fra Sverige, som Computerworld omtalte tidligere i denne uge. Her er forhandleren Dustin blevet fanget i at have solgt højttalere købt hos Sead Distribution og importeret fra Ukraine.

Højttalerne, som var af mærket Audio Pro, var udstyret med falske serienumre. Også hos Dustin blev snyderiet opdaget i forbindelse med at kunder sendte varer til reparation.

I den svenske sag blev Dustin stævnet af Audio Pro ved tingsretten i Stockholm, som gav producenten ret i sin klage og bestemte, at Dustin skal betale Audio Pros omkostninger, som løber op i omkring 125.000 kroner.

Dustin har stoppet samhandlen med Sead Distribution i november i fjor, oplyser Dustins svenske indkøbschef Robert Pap, som også fastholder, at Dustin kun har solgt de ukurante Audio Pro-højttalere på det svenske marked.

Computerworld har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Sead Distribution for at få en kommentar til sagen.

Læs også om den svenske del af sagen:

Dansk distributør bag fupvarer tíl kendt e-butik

Har du som forbruger eller forhandler oplevet at få leveret falske varer eller ved du mere om sagen? Skriv til h.rasch@cw.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren