Artikel top billede

Her er Microsofts nye topboss - afløser Steve Ballmer

Microsoft har omsider besluttet sig for manden, der skal afløse Steve Ballmer. Se ham her.

Efter mange måneders jagt har Microsoft endelig besluttet sig.

Microsofts nye topchef hedder Satya Nadella.

Den blot 46-årige Nadella afløser nu Steve Ballmer som øverste chef for selskabet og bliver den blot tredje CEO, som det snart 40 år gamle selskab har haft.

Læs også: Her er de seks vigtigste opgaver for Microsofts nye topchef

De tidligere har været stifter Bill Gates samt Steve Ballmer, der har været topchef i de seneste 14 år.

Satya Nadella kender Microsoft indefra, idet han har været ansat i Microsoft i 22 år, hvor han gradvist har arbejdet sig op i rækkerne.

"Det er en dag med stor ydmyghed for mig," skriver han i en intern besked, der er blevet sendt rundt til Microsofts medarbejdere i dag.

"Det er en meget stor ære for mig at lede og arbejde for vores mægtige selskab, hvor vi har haft mange sejre, men stadig er sultne efter mere," skriver han.

Cloud-chef

Sataya Nadella overtager den øverste ledelse af selskabet, efter at han i de senere år har været executive vice president - det vil sige øverste chef - for Microsofts meget vigtige cloud-forretning, den såkaldte Cloud and Enterprise-division.

Microsoft har i de seneste år sat fulde sejl mod en fremtid som cloud-spiller, og den vej vil Microsoft fortsætte ud af.

"Vi befinder os i en afgørende tid for industrien og for Microsoft. Vores job er at sikre, at Microsoft trives i en mobil og cloud-baseret verden," skriver han til Microsofts medarbejdere.

Microsofts stifter, Bill Gates, stopper i samme forbindelse som formand for selskabet, hvor han dog nu påtager sig en ny opgave.

Det kan du læse mere om her: Bill Gates stopper som formand for Microsoft.

Den bedste person

"I denne forandringstid er der ikke nogen bedre person til at lede Microsoft end Satya Nadella," lyder det fra Bill Gates.

"Hans vision for hvordan teknologi vil blive anvendt og oplevet verden over er præcis, hvad Microsoft har brug for, når selskabet går ind i dets næste kapitel af innovation og vækst," siger Bill Gates.

Han betegner Satya Nadella, der er inder af fødsel, som en erfaren leder med 'hard-core' udvikler-kompetencer, forretnings-visioner og evnen til at samle folk.

Med beslutningen giver Microsoft samtidig en kold skulder til de øvrige, interne kandidater, der ellers rygtes at have været i spil.

De tæller blandt andre den tidligere Nokia-chef Stephen Elop samt selskabets COO, Kevin Turner.

The Verge har en video med Satya Nadella. Den kan du se her.

Læs også:

Bill Gates trækker sig - forlader vigtig post i Microsoft

Langvarig chefjagt koster Ballmer og Gates milliarder af kroner

Favorit siger nej til CEO-job i Microsoft: Vil ikke afløse Ballmer

Gates sælger ud: Her er Microsofts kommende største aktionær

Elop lagt på is: To favoritter tilbage til topstillingen i Microsoft

Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere